Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.

Maria Duus - trainee

Maria Duus, startede i 2019 som trainee hos BDO i Århus.

Hvorfor revisor?  

”Inden jeg startede som trainee, arbejdede jeg som studentermedhjælper i BDO og fik øjnene op for alle de forskellige typer af opgaver, revision har at byde på. Mange tror måske, at det kun er regnskaber, men der er bare så mange andre aspekter i det. Arbejdet er aldrig ensformigt, og det er altid udfordrende. Det var nok særligt det, der gjorde, at jeg fik øjnene op for branchen."

Hvordan er det at være trainee i BDO?

"Jeg er vild med den veksel, der er mellem teori og praksis. Man lærer en masse teori på de interne kurser og får derefter tid til at bruge den viden i praksis. Jeg er også glad for, at man som trainee hurtigt får meget ansvar. Vi får ikke kun de små opgaver, men vi er med i det hele. Vi opstiller regnskaber, er med ude på revision og ude ved kunderne."

"Derudover er det en stor hjælp, at der er den her mentorordning. Jeg arbejder meget tæt sammen med min mentor, og det er rigtig rart at vide, at man altid har en at kunne gå til. Generelt er tonen virkelig god, og der er ikke så højt op til ens leder. Der bliver lagt meget op til, at vi også skal have det godt socialt, så arbejdskulturen i BDO er meget fed og afslappet."