BDO Academy: Vores interne uddannelse
I BDO gør vi det attraktivt at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
Som medarbejder er det din viden, engagement og motivation, der gør en forskel i mødet med kunderne. Derfor er det vigtigt for BDO, vores kunder og ikke mindst dig selv, at du personligt og fagligt trives med dit job og opnår succes.
Vi har et fælles ansvar for både at skabe resultater og trivsel i dagligdagen. Vi skal derfor sikre, at motivationen og evnerne til at skabe succes er til stede og kontinuerligt udbygges. Vores mål er, at din markedsværdi hele tiden er på niveau med de bedste i branchen.
Vi gør det derfor attraktivt at tage en uddannelse, eksternt eller internt. Det gør vi, fordi det både er en fordel for dig som medarbejder, at du uddanner dig, og for BDO som virksomhed. Vi ønsker, at vores kompetencer til stadighed er opdaterede og sikrer kvalificerede erfaringsudvekslinger på tværs i organisationen til gavn for den enkelte, BDO og vores kunder.
En stor del af vores uddannelse foregår internt i BDO Academy. De interne udannelsesforløb er skræddersyede til BDO og sikrer, at alle medarbejdere lever op til de krav, som deres stillinger indebærer.
Hvis du ikke ønsker at gå hele vejen på uddannelsesstigen, men gerne vil videreudvikle dine kompetencer på dit nuværende niveau, accepteres det fuldt ud.