• Referencer

Referencer

Såfremt BDO ønsker at indhente referencer, vil det altid ske ifølge aftale med dig. 

Når der tages referencer, stilles spørgsmål til de kvalifikationer og kompetencer, der er relevante i forhold til den konkrete stilling.

Formålet med at tage reference hos tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere eller kollegaer er, at få be- eller afkræftet faktuelle oplysninger om ansættelsestid og opgaver, at få uddybet øvrige oplysninger samt at få et bedre indtryk af din personlighed i forhold til udfordringerne i et kommende job. Ligesom referencer kan være med til at be- eller afkræfte eventuelle indtryk fra samtalerne.

Referencer indhentes så sent i forløbet som muligt, og bruges for det meste kun til at bekræfte et allerede positivt indtryk. Der tages om muligt minimum to referencer. Derved er der større sikkerhed for, at oplysningerne er korrekte.

Referencetagningen er 100 % fortrolig mellem referencetager, den rekrutterende leder samt referencen.