Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • Jobinterviewet

Jobinterviewet

Ved jobinterviewet får du mulighed for at uddybe dine faglige og personlige kompetencer. Derudover giver vi dig en introduktion til jobbet og BDO.

Ved jobinterviewet afdækkes det umiddelbare match mellem dig og jobbet, personlige egenskaber, fx arbejdsform, motivation samt særlige styrker og begrænsninger i forhold til jobbet.

Det er vigtigt, at du giver et klart billede af dig selv - både personligt og fagligt. Vi vil derfor have en række spørgsmål til dig, som er med til at afdække din profil. Vi vil gerne vide noget om dine faglige interesser og kompetencer, men mindst lige så vigtigt er det, at vi får et billede af dig som menneske - Hvad driver dig? Hvad brænder du for? Hvad motiverer dig? Afklaringen er en grundlæggende forudsætning for, at du kommer til at trives bedst muligt i jobbet. Brug eventuelt vejledningen til en god ansøgning til din forberedelse af jobinterviewet.

Hvis der er tale om en lederstilling, giver interviewet os mulighed for at få et indtryk af din foretrukne lederstil i forhold til jobbet og BDO.

Samtalen foregår åbent og uformelt og med plads til dine spørgsmål, da det er vigtigt, at du også får spurgt ind til BDO, jobbet, muligheder mv.

En forudsætning for et godt og udviklende samarbejde er et gensidigt match.