• International karriere

International karriere i BDO

BDO er en virksomhed med solide nationale rødder og internationale bånd, og der er gode karrieremuligheder såvel i Danmark som i udlandet.

BDO i Danmark er blandt landet fem største revisionshuse, og vi har ansat nogle af landets bedste kompetencer inden for en række fagområder. Ligeledes er det internationale BDO netværk en vigtig platform for udveksling af kompetencer og inspiration.

Som ansat hos os har du derfor altid et stort fagligt netværk af specialkompetencer at trække på, både via vores specialafdelinger inden for Skat & Moms, It Revision & Rådgivning, Forensic Service, Corporate Finance, Administrative Services, HR-jura mv. samt direkte adgang til den nyeste internationale viden og praksis. Du har mulighed for en berigende karriere både i Danmark og i resten af verden.

Vil du ud i verden?

Hvis du vil ud i verden, fx til London, Toronto eller Bahrain, eller måske bare vil se, hvordan tingene foregår i en anden by i Danmark, er der gode muligheder for det. BDO i Danmark er en del af det internationale BDO netværk med kontorer i næsten hele verden. Det betyder, at der er gode muligheder for at blive udstationeret, hvis du ønsker det.

Vores holdning er, at der er mange fordele ved udstationering både for den enkelte og for BDO. Udstationering på tværs af landegrænserne betyder udveksling af viden, færdigheder, erfaringer og forståelse mellem landene og er nøglen til den fortsatte udvikling af såvel dig som BDO. En fantastisk mulighed vi kan tilbyde vores dygtige medarbejdere.

Som medarbejder får du fx mulighed for at hente ny inspiration og viden og bliver desuden en del af et stort netværk til gavn for din karriere – både på kort og længere sigt.

FORDI RELATIONER SKABER VÆRDI