Brexit-workforce

Imens vi venter på, at Storbritannien træder ud af EU den 1. januar 2021, har den britiske regering fastsat overgangsregler, som giver sikkerhed til de nuværende arbejdsgivere og ansatte fra EU-medlemslande, som befinder sig i Storbritannien.

Friheden til at blive i landet vil dog ophøre, når Storbritannien i 2021 ikke længere officielt er en del af EU.

Selvom vi fortsat befinder os i denne overgangsperiode et par måneder endnu, bør de fleste virksomheder, der har hyppig eller lejlighedsvis samhandel med Storbritannien, nu forholde sig til muligheden for, at der kommer et no-deal Brexit, hvor Storbritannien potentielt træder ud af EU uden en aftale.

En gennemtænkt plan kan være med til at sikre, at virksomheden eller organisationen fortsat står med de rette kompetencer og medarbejdere til at fortsætte handlen og sikre virksomhedens eksistens efter Brexit.
 

Immigration efter Brexit

For britiske statsborgere, der skal arbejde i Danmark, vil mulighederne ændre sig, hvis overgangsperioden stopper uden en aftale.

De britiske statsborgere og deres familiemedlemmer, der har taget ophold i Danmark inden afslutningen af overgangsperioden, vil fortsat have mulighed for ophold i Danmark på vilkår, der overordnet svarer til de vilkår, de har i dag.

Efter overgangsperioden vil ansatte med britisk pas blive betragtet som arbejdskraft fra lande uden for EU og det vil derfor kræve en opholds- og arbejdstilladelse, før man kan arbejde i Danmark. Det er endnu ikke afklaret, hvilke vilkår der vil være gældende for britiske statsborgere, der ønsker at flytte til Danmark.

Det anbefales, at din virksomhed undersøger de danske regler for ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. Du kan læse mere om reglerne for opholdstilladelse til tredjelandsstatsborgere på udlændingemyndighedernes fælles hjemmeside.
 

EU-statsborgere i Storbritannien

I henhold til overgangsreglerne er det muligt for EU-borgere at arbejde og bo i Storbritannien uden nogen formel ansøgningsproces indtil den 31. december 2020.

Ønsker man at blive boende i Storbritannien efter den 31. december 2020, skal der inden den 30. juni 2021 ansøges om en midlertidig opholdstilladelse, som kan give mulighed for at fortsætte med at bo og arbejde i Storbritannien efter denne dato.
 

Hvad bør virksomheder gøre i overgangsperioden?

  • Vurdere behovet for en Brexit-workforce plan
  • Øge de ansattes bevidsthed om immigrationskriterierne.