Momsmæssige udfordringer

Storbritanniens exit fra EU får stor betydning for danske virksomheder, der handler med virksomheder i Storbritannien eller har værdikæder, hvor disse virksomheder indgår. Særligt i forhold til den momsmæssige behandling af denne samhandel.

Danske virksomheder opfordres derfor til at revurdere den momsmæssige behandling af det nuværende setup – både i relation til køb og salg. Og både i relation til handel med varer og ydelser.

Først og fremmest betyder Brexit, at virksomheder i Storbritannien ikke længere er omfattet af de lempelige regler, som findes, når virksomheder handler på tværs af EU. I stedet skal Storbritannien pr. 1. januar 2021 anses som et 3. land på samme måde som USA, Rusland, Kina, Norge, Schweiz mv. Medmindre Storbritannien og EU når til enighed om andet.

Vi har nedenfor oplistet en række af de opmærksomhedspunkter, som vi vurderer, at danske virksomheder bør have fokus på fremover i forbindelse med samhandel med Storbritannien.

Import af varer fra Storbritannien 
Eksport af varer til Storbritannien
Øvrige forhold
Tilbagesøgning af moms
Salg af varer til privatpersoner i Storbritannien (B2C)​
 

Import af varer fra Storbritannien

I dag skal virksomheder, der køber varer fra Storbritannien, selv beregne og angive momsen efter reglerne om EU-varehandel, og varerne kan frit sendes på tværs af landegrænserne i EU.

Fra den 1. januar 2021 vil denne momsprocedure væsentligt ændres, da varerne fremover skal importeres ind i DK/EU og undergå toldbehandling inden varen frit kan bevæge sig i EU. Læs mere om de toldmæssige procedurer her.

I forbindelse med importproceduren vil skattemyndighederne beregne og fastsætte den importmoms, som virksomheden efterfølgende skal aflæse ud fra importspecifikationen og indberette i momsangivelsen.

De ændrede procedurer kan få betydning for prisfastsættelse af virksomhedens produkter og   der vil højst sandsynligt skulle gennemføres toldbehandling og momsprocedurer som der tidligere ikke har været et behov for. Herunder skal virksomheden være opmærksom på, hvordan købet fremover skal indberettes på momsangivelsen, hvor der ikke længere vil være krav om angivelse i momsangivelsens Rubrik A.  

For virksomheder som ikke allerede i dag har løbende import af varer fra 3. lande opfordrer vi til, at virksomheden tjekker op på, om den nødvendige importørregistrering er på plads. Dette vil i så fald fremgå af registreringsbeviset hos Skattestyrelsen.
 

 

Eksport af varer til Storbritannien (B2B)

Salg af varer til Storbritannien følger i dag de almindelige regler for EU-varesalg. Dette betyder, at salget er momsfrit, når den danske sælger kan dokumentere, at køberen har et gyldigt momsnummer, at varen har forladt landet og at salget i øvrigt er indberettet på momsangivelsen og i EU-salgslisten.

Efter 1. januar 2021 kan disse regler ikke længere anvendes, da salget fra denne dato skal følge de krav og retningslinjer, som gælder ved eksport af varer ud af EU. Dette betyder først og fremmest, at den danske virksomhed skal sikre sig, at den nødvendige eksportørtilladelse er på plads. Dette vil i så fald fremgå af registreringsbeviset hos Skattestyrelsen.

Samtidig vil eksport af varer være forbundet med en række krav ift. anmeldelse af eksporten i forbindelse med selve udførslen af varerne. Procedurer som mange virksomheder i dag ikke kender til. Læs mere om de toldmæssige procedurer her.

Selve salget af varerne til Storbritannien vil være momsfrit, når virksomheden i øvrigt kan dokumentere, at varerne er solgt og udført til Storbritannien. Salget skal fremover angives i momsangivelsens Rubrik C.
 

Øvrige forhold

Nuværende registrering i Storbritannien

Mange danske virksomheder har i dag en momsregistrering i Storbritannien fx som følge af køb og videresalg af varer, varelager, installation og montering af varer i Storbritannien mv.

Denne registrering er gennemført på et tidspunkt, hvor registreringsproceduren var lempelig som følge af de EU-retlige registreringsregler.  

Storbritanniens exit fra EU og efterfølgende status som ”3. land” får betydning for kravene i forbindelse med fremtidige momsregistreringer, da Storbritannien kan stille krav omkring en fiskal repræsentant.

Virksomheder, som i dag er momsregistreret i Storbritannien, opfordres derfor til at undersøge om der fremover vil være krav om at anvende en fiskal repræsentant. Dette kan særligt være et krav i de tilfælde, hvor virksomheden selv importerer varer ind i Storbritannien og derfor bliver forpligtet til at afregne importmoms og evt. told af varerne.

Herudover bør virksomheden undersøge om den nuværende momsregistrering skal ”udvides” således, at momsnummeret kan anvendes ved import/eksport af varer eller om dette kræver en tillægsregistrering.

For virksomheder, som selv står for import af varer ind i Storbritannien og som derfor skal betale importmoms, vil proceduren pr. 1. januar 2021 forventeligt være den samme som her i landet. Det vil sige, at importmomsen skal angives i samme momsangivelse som fradraget også foretages, hvorved der ikke opstår en likviditetsbelastning.
 

Nuværende aktiviteter i Storbritannien

Momsreglerne i EU giver mulighed for, at en virksomhed kan udføre en række aktiviteter i udlandet uden, at dette udløser en registreringspligt.

Når Storbritannien pr. 1. januar 2021 er ude af momssamarbejdet, vil der være behov for at undersøge om de aktiviteter, som finder i sted i landet, fremover kan give momsmæssige komplikationer - herunder udløse en registreringspligt.
 

Trekantshandel

EU varesalgsreglerne indeholder en simplifikation for samhandel mellem tre virksomheder, når en virksomhed - en mellemhandler - bestiller varer hos en sælger i ét land, men hvor sælgeren instrueres i at sende varerne til en køber i et tredje EU-land. Disse regler omtales som ”trekantshandel”, og når reglerne anvendes korrekt er det ultimativt kun køber, som skal betale moms af sin erhvervelse.

Et eksempel kunne være, at en virksomhed i Storbritannien bestiller reservedele hos en virksomhed i Tyskland, som beder sin leverandør i Danmark om at sende reservedelene direkte til Storbritannien.

Betingelsen for at kunne anvende reglerne om trekantshandel er imidlertid, at alle tre parter enten er etableret i eller er momsregistreret i et EU-land. Dermed udelukkes virksomheder fra Storbritannien pr. 1. januar 2021 fra anvendelse af disse regler med den konsekvens, at de tre parter i handlen skal revurdere de momsmæssige konsekvenser ved denne samhandel. Ved ovennævnte eksempel vil virksomheden fra Storbritannien efter 1. januar 2021 være tvunget til at lade sig registrere i enten Tyskland eller Danmark, hvis samhandlen skal kunne håndteres momsmæssigt korrekt.
 

Tilbagesøgning af moms

Tilbagesøgning af moms i Storbritannien sker i dag gennem en elektronisk ansøgning via TastSelv.

Når Storbritannien pr. 1. januar 2021 er ude af momssamarbejdet i EU vil der blive lukket ned for muligheden for elektronisk tilbagesøgning af moms.

Udgangspunktet er herefter, at UK-moms skal tilbagesøges via en særlig ansøgningsblanket til skattemyndighederne i Storbritannien, HMRC. Der vil i denne forbindelse blive stillet krav om, at alle originale fakturaer og kvitteringer medsendes.

Der vil ikke blive ændret på reglerne for så vidt angår muligheden for tilbagesøgning af moms på de forskellige omkostningskategorier. Danske virksomheder kan derfor stadig få momsen retur på de omkostninger, de normalt hjemsøger moms på. Det er blot selve tilbagesøgningsproceduren, som ændres.

Muligheden for tilbagesøgning af moms er imidlertid altid betinget af, at virksomheden, som ansøger, ikke har registreringspligtige aktiviteter i landet. Virksomheder, som ikke blot har været i landet som følge af messer/konferencer eller andet salgsopsøgende arbejde, bør forinden ansøgningen indsendes, revurdere om de udførte aktiviteter i landet efter de nye regler, vil udløse en registreringspligt i Storbritannien.

 

Salg af varer til privatpersoner i Storbritannien (B2C)

Mange virksomheder har i dag et ikke ubetydeligt salg til privatpersoner, typisk via en hjemmeside. Efter reglerne i EU skal sådanne salg ske med opkrævning af 25% dansk moms indtil visse omsætningsgrænser – også kaldt fjernsalgsgrænser – nås i det land, hvor kunden bor. Grænserne ligger på EUR 35.000 eller 100.000 i de respektive EU-lande.

En virksomhed kan derfor være underlagt momsregistrering i et eller flere lande i EU, da omsætningen til kunder, B2C, i disse lande har passeret grænsen. I så fald opkræver og afregner sælger moms med den sats, som gælder i købers land, og momsen indberettes til skattemyndighederne i dette land. 

Reglerne omkring fjernsalg kan ikke længere anvendes efter 1. januar 2021 for så vidt angår salg til personer bosiddende i Storbritannien.

Virksomheder, som efter denne dato har salg af varer til privatpersoner i Storbritannien, vil som udgangspunkt blive registreringspligtige i Storbritannien, når salget af varer ikke overstiger £135 pr. forsendelse, ekskl. moms og fragt. For salg af sådanne varer skal sælger stå for at opkræve og afregne UK-moms, og varerne kan importeres ind i Storbritannien uden yderligere toldmæssig behandling.

Undtagelsen til registreringspligten for salg af varer af mindre værdi gælder kun i tilfælde, hvor varerne sælges igennem en onlinemarkedsplads, hvor det i stedet er virksomheden bag den online markedsplads, som skal stå for opkrævning og afregning af UK-moms.
 

Nuværende fjernsalgsregistrering

Virksomheder, som i dag er momsregistreret i Storbritannien som følge af fjernsalg, skal undersøge om denne registrering kan tilpasses de nye krav og forpligtelser.

Herudover skal virksomheder, hvis salg overstiger grænsen på £135, overveje det fremtidige setup. Enten skal virksomheden momsregistreres i Storbritannien og selv håndtere importen af varerne ind i Storbritannien – herunder også opkræve UK-moms af salget.

Alternativt skal virksomheden overlade selve indfortoldningen til køber, som herefter skal betale importmoms og evt. told igennem postvæsenet eller speditøren.