Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
  • GO GLOBAL WITH BDO

    Vil du være på forkant og have et unikt indblik i den internationale rådgivningsbranche?

Vil du kickstarte din karriere med en tur til London?

Er du universitetsstuderende og interesseret i, hvordan fremtidens rådgivningsvirksomhed ser ud? Så ansøg om at blive en del af Go Global with BDO.

Go Global with BDO

Go Global with BDO rejser den 22.-26. April 2020 til London. Her vil du sammen med 11 andre ambitiøse universitetsstuderende kunne blive klogere på, hvilken rådgiver fremtiden har brug for, samt få et unikt indblik i, hvordan arbejdsgangene hos en af de største globale rådgivningsvirksomheder kommer til at se ud.

Vi har inviteret vores topledelse indenfor Advisory, Skat & Moms, Revision og HR med, og du vil derudover komme helt tæt på det britiske erhvervsliv, når vi besøger BDO-kontoret i London og tager på virksomhedsbesøg. 

Vi sørger for, at din bagage bliver fyldt med gode idéer, store ambitioner og et netværk, der kan blive en vigtig del af din karriere. Til gengæld forventer vi, at du deltager aktivt og kreativt i at udfordre os på, hvordan vi skaber fremtidens mest innovative, indlevende og konkurrencedygtige rådgivningsvirksomhed, og hvordan vi sikrer, at du og fremtidens øvrige talenter har lyst til at være en del af vores rejse. Turen er desuden en oplagt mulighed for, at du kan lære BDO at kende, og vi kan lære dig at kende. Det giver mulighed for at begge parter kan vurdere potentialet for en evt. fremtidig ansættelse i BDO.

 

Program for turen

Programmet for turen opdateres snarest. Men vi kan allerede nu afsløre, at turen kommer til at byde på både hyggeligt samvær, spændende oplæg, case competition og relevante virksomhedsbesøg. Programmet er af intens faglig karakter, og der er ikke indlagt egen fritid, underholdning mv. på turen.

 

Hvem kan ansøge om en plads?  

Alle studerende på enten bachelor- eller kandidatniveau kan ansøge. Kommer du med på turen, forventer vi at du kan deltage i en introduktionsaften i løbet af marts/april, hvor du vil møde de andre studerende og de deltagende fra BDO.

Vi dækker alle udgifter til fly, metro og hotel i London. Derudover giver vi morgenmad, frokost og aftensmad alle dagene.

 

Er du interesseret? 

Så ansøg via formularen ovenfor, hvor vi blandt andet gerne vil høre dit bud på, hvordan du tror, at fremtidens rådgiver ser ud. Vores topledelse vælger deres 12 rejsemakkere på baggrund af jeres besvarelser – så brug et par minutter på at reflektere over spørgsmålene, før du sender os dine svar.

Deadline for ansøgning er mandag den 9. marts 2020, og vi giver alle ansøgere en tilbagemelding i midten af marts. 

 

Har du spørgsmål?


Marban Khoshaba                                                       
Telefon: 60342745     
Mail: [email protected]   

Sofie Renzius Andreasen
Telefon: 41961905
Mail: [email protected]