Aftaler om splitleasing bliver indgået for at undgå firmabilbeskatning, men det hænder desværre ikke så sjældent, at brugeren ender med både at have betalt en del af leasingydelserne og fået delvis firmabilbeskatning.
Aftaler om splitleasing – eller deleleasing, som nogle kalder det – er ordninger, hvor et leasingselskab udlejer en og samme bil til to brugere – typisk et selskab og dennes ejer – på samme tid, sådan at de deler den samlede leasingafgift efter forholdet mellem deres brug af bilen. Virksomheden betaler således den del af leasingydelserne, der kan henføres til ejerens kørsel i arbejdstiden – den erhvervsmæssige kørsel – mens ejeren selv betaler den del af leasingydelserne, der kan henføres til den private kørsel i bilen.
Hele formålet med sådanne aftaler er naturligvis at friholde ejeren for den firmabilbeskatning, som ville blive en realitet, hvis virksomheden betalte den fulde leasingafgift. Derfor betaler ejeren også sin andel af leasingydelserne med private (beskattede) midler.
Skattemyndighederne stiller imidlertid strenge krav til håndteringen af sådanne splitleasingaftaler og overholdes disse ikke, kræver myndighederne firmabilbeskatning af ejeren uanset dennes betaling af en del af leasingydelserne. I så fald ender han eller hun derfor med det værste af to verdener. Nemlig både delvis firmabilbeskatning og betaling af en del af leasingydelserne. Det viser to nye kendelser fra Landsskatteretten.
Bygmesterens Porsche Cayenne
Sagen handlede om en entreprenør, der sammen med sit byggeselskab havde splitleaset en Porsche Cayenne 3,6 V6 for en periode på knap 14 måneder. I bilen havde leasingselskabet monteret en GPS (en såkaldt Uniqtracking), der registrerer bilens bevægelser, hvorefter brugeren blot skal angive kørslens art.
Skattemyndighederne var imidlertid ikke tilfredse med kørselsregnskabet og beskattede derfor ejeren af rådigheden over bilen efter de almindelige firmabilregler, men accepterede dog, at de privat betalte leasingydelser kunne modregnes i den skattepligtige værdi. Afgørelsen blev stadfæstet af Landsskatteretten. Det endte derfor med en samlet indkomstforhøjelse på ”kun” 85.048 kr., hvilket udløste en efterskat på omkring 50.000 kr. inkl. rentetillæg. Hertil kommer udgifter til sagens førelse.
Direktøren med de to skønne biler
Denne sag handlede om en direktør, som i fællesskab med sit selskab havde splitleaset dels en Mercedes-Benz E 500 og dels en MMW 640ix cabriolet. Også i disse biler var der installeret elektronisk GPS til brug for fordelingen af kørslen mellem privat og erhverv, men heller ikke her var kørslens formål og bestemmelsessted angivet.
Skattestyrelsen havde derfor firmabilbeskattet direktøren af begge biler, men også her accepteret, at den egenbetalte andel af leasingydelserne kunne modregnes. Netto blev direktørens indkomst derfor hævet med 107.514 kr. for 2016 og med 117.716 kr. for 2017, hvilket i princippet blev tiltrådt af Landsskatteretten, som dog værdiansatte Mercedesen lidt lavere, hvorfor forhøjelsen for 2016 blev ændret til 62.314 kr.
Kommentar
Der er i vores øjne intet overraskende ved afgørelsen. Som vi tidligere har skrevet i denne artikel, så burde splitleasingaftaler næsten være forbeholdt ordensmennesker, fordi kravene til de løbende registreringer af bilens brug forudsætter megen disciplin. I praksis er det uundgåeligt, at der over længere perioder vil forekomme fejlregistreringer, og den slags kan hurtigt få store konsekvenser.
Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.