Flere og flere betaler skat af fryns

Antallet af lønmodtagere, der betaler skat af frynsegoder i form af weekendophold, bonusrejser og den slags, er langsomt stigende, men den gennemsnitlige værdi af de skattepligtige goder flytter sig ikke meget.

Ud over fri bil, fri telefon og enkelte andre specifikke personalegoder findes der to typer af benefits, som arbejdsgivere er forpligtet til at indberette til skattemyndighederne.

Det ene er de såkaldte felt 55-goder. Det vil sige goder, der samlet set overstiger den bagatelgrænse på 1.200 kr., der gælder for visse personalegoder. Denne gruppe omfatter fx skiture, London-ture, weekendophold, middage på gode restauranter, fitness-kontingenter, koncertbilletter, billetter til sportsbegivenheder samt større tingsgaver, der ikke er givet i anledning af en privat mærkedag (bryllup, rund fødselsdag o. lign.). 

Den anden er de såkaldte felt 56-goder. Det vil sige goder, som ikke er omfattet af bagatelgrænsen. Denne gruppe omfatter fx bruttolønsfinansierede computere samt visse personalelån.

Skattestyrelsen har for de seneste fire år modtaget følgende indberetninger for de to typer af goder under ét:

Løn goder

Oversigten omfatter både felt 55 og felt 56 goder. Derfor kan der i princippet være enkelte personer, som er medtaget to gange i oversigten, fordi de har modtaget begge typer af goder. Det er dog næppe mange. Beløbene kan i øvrigt ikke specificeres nærmere, og forskydningen mellem årene kan derfor heller ikke forklares.

Overordnet kan det konkluderes, at der langsomt er blevet flere og flere borgere, som beskattes af frynsegoder på jobbet. Beskatningen sker som B-indkomst (uden AM-bidrag). 

De ganske mange indberetninger er en bekræftelse på, at arbejdsgiverne generelt tager deres indberetningspligt alvorligt. Der er dog ingen grund til at tro, at alle goder bliver indberettet. Reglerne er nemlig så komplicerede, at der stadig er et betydeligt antal, især mindre virksomheder, som ikke kender til, hvornår de skal indberette og derfor ikke gør det. 

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.