Niveauet for skattefrie lejlighedsgaver

Der gælder ikke nogen fast grænse for, hvornår en lejlighedsgave bliver så stor, at der kan blive tale om beskatning, men en ny afgørelse fra Landsskatteretten giver alligevel en indikation.

Det hænder jævnligt, at ældre mennesker giver lejlighedsgaver af ikke ubetydelig størrelse. Først og fremmest naturligvis til deres børn, børnebørn og oldebørn mv. Men nogle gange – især hvis giveren er enlig og barnløs – også til søskende, til gode venner, til nevøer eller niecer eller til ægtefæller eller børn af sådanne. 

Den slags gaver er skattefrie, hvis blot de ikke overstiger det efter forholdene naturlige niveau for lejlighedsgaver. Gaver, der overstiger et passende niveau, belægges med gaveafgift, hvis der er tale om gaver til nærtstående, og indkomstskat, hvis der er tale om gaver til ikke-nærtstående. 

Når det gælder lejlighedsgaver til nærtstående, giver den slags sjældent de store udfordringer, fordi der først skal betales gaveafgift, når summen af årets gaver overstiger et bundfradrag, der i 2018 udgør 64.300 kr., og da kun af den overskydende del. Når det gælder gaver til ikke-nærtstående, er det derimod alt eller intet. Der gælder nemlig intet bundfradrag for dem. Det betyder, at der skal betales skat af hele gavens værdi, hvis denne overstiger grænsen for det naturlige niveau. Problemet er bare, at der ikke gælder nogen fast beløbsgrænse, og at SKAT ikke giver nogen vejledning om spørgsmålet. En ny afgørelse fra Landsskatteretten giver dog et fingerpeg.

Gaverne fra svigerinden

Sagen handlede om en kvinde, der i hvert af årene 2010-2012 på sin fødselsdag havde modtaget en check fra sin afdøde mands søster, der var bosiddende i England og angiveligt ganske velhavende. De modtagne checks var fra giverens side tænkt som en sammenlagt fødselsdags- og julegave og udgjorde henholdsvis 25.000 kr., 50.000 kr. og 50.000 kr. Kvindens børn – altså giverens nevøer og niecer – havde modtaget tilsvarende gaver. 

SKAT gjorde under sagen gældende, at kvinden ikke bare skulle betale skat af gaverne, fordi disse oversteg niveauet for jule- og fødselsdagsgaver, men også en bøde, idet hendes manglende selvangivelse af gaverne måtte anses for groft uagtsomt med den konsekvens, at de almindelige forældelsesregler var sat ud af kraft. Begge dele blev tiltrådt af Landsskatteretten.

I afgørelsen kan det læses, at Landsskatterettens sekretariat havde indstillet, at det kun var den del af gaverne, som oversteg et beløb på 5.000 kr. pr. år, som skulle beskattes, idet dette – efter sekretariatets opfattelse – kunne anses for et passende niveau. SKAT gjorde imidlertid gældende, at det var det fulde beløb, som skulle beskattes, når grænsen for det passende var overskredet, hvilket blev tiltrådt ved sagens afgørelse.

Kommentar

Selvom en sekretariatsindstilling selvsagt ikke har nogen retskildeværdi, så er det svært at forestille sig, at rådgivere ikke fremadrettet vil henvise til denne, og at der også i Landsskatteretten vil blive skelet hertil i fremtidige sager om beskatning af lejlighedsgaver, og at et niveau omkring 5.000 kr. årligt ofte vil blive anset for passende. Er der tale om en tingsgave – fx et maleri – vil grænsen endda nok ligge højere, fordi den slags i andre sammenhænge ansættes til en lavere værdi end kostprisen. Ofte til halvdelen af denne. Man skal til gengæld nok være forsigtig med at tro, at SKAT altid vil acceptere samme beløbsstørrelser, når det gælder lejlighedsgaver fra en arbejdsgiver.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.