Vi bruger cookies og andre sporingsteknologier til at forbedre browsing-oplevelsen på vores hjemmeside, vise personaliseret indhold og målrettede annoncer, analysere trafikken på siden, og forstå hvor vores besøgende kommer fra. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores cookie-politik. Du kan desuden læse vores privatlivspolitik, hvis du ønsker mere information. Ved at klikke ’accepter og luk’ giver du samtykke til, at vi bruger cookies og andre sporingsteknologier.
Depechen-artikel:

Moms ved bortgivelse af ukurante og datokritiske varer

10 januar 2018

Pernille Rise , Senior Manager, Moms |

Selvom det er gjort i den bedste mening, kan forretninger, der uddeler overskudsvarer og datokritiske dagligvarer til trængende familier, nemt ende med en momsregning, hvis de ikke gør tingene på den rigtige måde. 

Flere og flere forretninger og supermarkeder involverer sig i kampen for at reducere madspild ved efter særlige koncepter, fx Too-Good-To-Go-app’en, at give kunderne mulighed for at købe overskudsvarer og datokritiske varer til spotpris.

Nogle forretninger går endda skridtet videre og forærer ligefrem sådanne varer til trængende familier. Det så vi flere eksempler på op til jul, hvor blandt andet Rema 1000 ifølge flere medier donerede op mod 30 ton julemad til trængende familier.

Mens salg til nedsat pris ikke giver momsmæssige udfordringer, fordi salgsmomsen blot beregnes af den reducerede salgspris, så forholder det sig anderledes med varer, der gives væk.

Styresignalet fra 2015

SKAT udsendte i 2015 et såkaldt styresignal om de momsmæssige konsekvenser ved bortgivelse af overskudsvarer og datokritiske varer. Heri fastslås det indledningsvis, at der ikke er adgang til momsfradrag for varer, der anvendes til gaver. 

En forretning, der har foretaget fradrag for købsmoms af varer, der har været til salg i denne, skal derfor betale udtagningsmoms af samme størrelse som købsmomsen, hvis varerne i stedet foræres væk. Det gælder også, selvom disse på udtagningstidspunktet er mere eller mindre værdiløse eller har ramt sidste salgsdato.

Ifølge styresignalet gælder der kun en enkelt undtagelse. En forretning, der udleverer overskudsvarer til indsamlingsorganisationer mod en enhedspris, fx pr. kg eller ton fødevarer, kan anvende denne pris som grundlag for beregning af salgsmoms.

Gør det rigtigt

Selvom det kan være fristende for en bager at stille en trillebør med overskudsvarer og datokritiske varer uden for sin forretning lillejuleaften og blot lade de forbipasserende forsyne sig med disse, så er det momsmæssigt problematisk, fordi han under disse omstændigheder ifølge reglerne ikke kan undgå at skulle betale udtagningsmoms af varerne. 

Nøglen til at undgå udtagningsmoms består i at undgå at forære varerne væk. I stedet skal forretningen alliere sig med en hjælpeorganisation og overdrage varerne til denne mod et symbolsk beløb pr. kg eller ton, således at det formelt set bliver hjælpeorganisationen, som uddeler disse. 

Ikke kun fødevarer

Det ovenfor omtalte styresignal retter sig primært mod dagligvarebutikker, men Skatterådet har i en senere afgørelse fastslået, at der er tale om generelle regler, som derfor også gælder for fx tøjbutikker. I samme afgørelse fastslog Skatterådet, at vederlagsfri overdragelse af sådanne varer ikke kan sidestilles med bortgivelse af reklameartikler.

Det betyder, at der principielt skal betales udtagningsmoms ved bortgivelse af alle former for overskudsvarer. Også selvom varerne har en negativ værdi for butikken og ellers ville blive destrueret. En helt urimelig konsekvens i forhold til et initiativ, som alle kun kan synes godt om. Forhåbentlig kan Folketinget finde en anledning til at ændre reglerne.  

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.