Depechen-artikel:

Arbejdsgiverbetalt medlemskab af erhvervsklub ikke fryns

24 januar 2018

Lars Jacobsen , Director, Skat |

Landsskatteretten har i en ny afgørelse fastslået, at det ikke skulle udløse beskatning hos en ledende medarbejder i en virksomhed, at denne betalte for hans deltagelse i en erhvervsklub under den lokale golfklub.

Networking er i mange sammenhænge nøglen til nye forretningsforbindelser. Derfor deltager et meget stort antal – typisk ledende – medarbejdere især fra private erhvervsvirksomheder i erhvervsklubber af forskellig slags. Det kan fx være i det lokale erhvervsråd, men kan også være et cykelhold, et jagtkonsortie, en erhvervsklub under den lokale fodboldklub eller den lokale afdeling af fx Rotary eller Lions Club.

Et fælles kendetegn ved disse fora er, at medlemmerne dybest set primært mødes for at være sammen. For at knytte kontakter med hinanden. Men også for at foretage sig noget sammen. Gå på jagt, cykle lange ture, spille golf, se fodbold eller høre foredrag.

Udefra set kan den slags meget nemt se ud som ren hygge, og derfor ser vi også jævnligt tilfælde, hvor SKAT rejser krav om beskatning af erhvervsklubmedlemmer mv., hvis udgifter er betalt af deres arbejdsgiver eller andre. Fordi der – ifølge SKAT – er tale om et skattepligtigt frynsegode eller en gave. Noget tyder dog på, at Landsskatteretten har en mere pragmatisk holdning og bedre forståelse for betydningen af disse netværk.

Jagtafgørelsen

Tilbage i maj 2017 fastslog Landsskatteretten, at en direktør ikke var skattepligtig af værdien af en række endagsjagter, som han af en forretningsforbindelse var inviteret til at deltage i. Jagter, hvor arrangørens udgifter udgjorde ca. 15.000 kr. pr. deltager. 

Den sag handlede ikke om beskatning ud fra et personalegodesynspunkt, fordi jagterne var betalt af tredjemand, men problemstillingen var den samme. Nemlig, om det skulle udløse beskatning hos direktøren som følge af dennes vederlagsfrie deltagelse i jagter for at kunne netværke med de øvrige deltagere.

I sin afgørelse fastslog Landsskatteretten, at dette ikke var tilfældet. Det skete med den begrundelse, at det ikke kunne afvises, at det var den erhvervsmæssige interesse – muligheden for at møde vigtige forretningsforbindelser og have drøftelser med disse – som havde været den primære årsag til deltagelsen. Se eventuelt nærmere om afgørelsen i vores artikel om denne i Depechen 2017, nr. 13. 

Golfklubafgørelsen

I en helt ny afgørelse nåede Landsskatteretten frem til samme resultat for en ledende medarbejder og aktionær i en virksomhed, som var medlem af en erhvervsklub under den lokale golfklub, og hvis kontingent på 9.375 kr. til denne var betalt af virksomheden. 

Erhvervsklubbens formål var at støtte elite- og juniorarbejdet i klubben. For det betalte kontingent modtog virksomheden reklame via skiltning i klubhuset og omtale i klubbens medlemsblad, ligesom medlemmerne blev inviteret til at deltage i 4 årlige golfturneringer i klubben samt en golftur til udlandet. Det sidste dog mod deltagerbetaling.

Landsskatteretten fandt i modsætning til SKAT ikke grundlag for beskatning, og begrundede sin afgørelse med, at den primære grund til medlemskabet måtte antages at være den reklame som fulgte med dette, og at det betalte beløb ikke stod i misforhold til reklamen. Hertil kom, at deltagelse i klubbens aktiviteter ikke adskilte sig væsentligt fra deltagelse i forretningsmæssige receptioner eller netværk i virksomheder eller på restauranter, ligesom den pågældende i forvejen var medlem af klubben og derfor kunne spille frit på banen, hvorfor han ikke opnåede nogen besparelse af private udgifter.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.