Depechen-artikel:

Skattebøvl når voksne børn flytter hjem

22 marts 2017

Lars Ødum , Director, Skat |

Det hænder ganske ofte, at voksne børn flytter hjem til deres forældre for en kortere eller længere periode, fx i forbindelse med skilsmisse. Det kan meget nemt give en skatteregning til forældrene.

Flytte hjemmefra

SKAT har for nylig offentliggjort en byretsdom om en problemstilling, der forekommer oftere end man tror, men som kun få forestiller sig kan give skattemæssige udfordringer. Men det kan den.

Sagen handlede om en mand, der ejede en frugtplantage med 2 tilhørende bygninger. Et stuehus og en længe, som blandt andet indeholdt en mindre lejlighed.

Manden boede i stuehuset sammen med sin ægtefælle. I 2005 flyttede parrets datter fra sin kæreste og hjem til forældrene, hvor hun sammen med sine 2 børn bosatte sig i lejligheden. Her boede hun til 2009. Hun var uden arbejde i det meste af perioden, og hun spiste ofte hos forældrene.

Ved indflytningen blev der udarbejdet en lejekontrakt, hvorefter datteren skulle betale 7.500 kr. om måneden i husleje samt 750 kr. i acontovarme, og på baggrund af denne kontrakt søgte hun om boligstøtte.

På grund af datterens dårlige økonomi opkrævede faderen imidlertid ikke den aftalte husleje og selvangav derfor heller intet overskud ved udlejningen.

I 2011 forhøjede SKAT faderens skattepligtige indkomst for årene 2005 – 2009 med i alt 318.063 kr. i form af et skønsmæssigt ansat overskud af udlejningen til datteren. Overskuddet blev opgjort med udgangspunkt i den mellem parterne indgåede huslejeaftale.

Denne afgørelse blev tiltrådt af først Skatteankenævnet, dernæst af Landsskatteretten og nu senest af Byretten.

Kommentar

Dommen er ikke overraskende.

Tilbage i 2002 fastslog Højesteret nemlig, at der i skattelovgivningen er hjemmel til at beskatte ejeren af en beboelsesejendom af en skønnet lejeindtægt, når denne enten uden betaling eller mod en leje, der er lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller en anden nærtstående person.

Den særlige praksis gælder altså ikke kun ved udlejning til egne voksne børn, men også i forhold til andre nærtstående, herunder i alle tilfælde forældre og bedsteforældre. En tidligere ægtefælle kan alt efter omstændighederne også anses for nærtstående efter disse regler.

Den ikke opkrævede leje anses for en gave og kan derfor også få konsekvenser for lejeren i form af krav om gaveafgift eller indkomstskat.

Det er vigtigt at pointere, at der ikke findes afgørelser fra praksis, hvor SKAT har krævet beskatning i tilfælde, hvor et voksent barn er flyttet hjem til sine forældre for en kortere periode.

Det er derfor også vores vurdering, at der normalt kun er risiko for beskatning i de tilfælde, hvor opholdet varer mere end nogle få måneder, og hvor det hjemflyttede barn råder over en mere eller mindre selvstændig bolig.

Ovenstående artikel er hentet fra Depechen, der er vores elektroniske nyhedsbrev om skat, moms og regnskab. Depechen udsendes hver anden onsdag og er ganske gratis. Tilmeld dig her.