Energi & Forsyning artikel:

Vandselskabers undtagelse fra økonomisk regulering og skattepligt

26 august 2019

Søren Peter Nielsen, Partner, statsautoriseret revisor |

Energistyrelsen har den 23. august udsendt et høringsudkast til en lov, som skal udmønte den politiske aftale af 22. november 2018 om mindre vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering af vandsektoren samt skattepligt.

Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2020. Høringsfristen udløber den 20. september 2019.

Vi har nedenfor kort skitseret hovedtrækkene i lovforslaget.
 

Hvem kan undtages fra den økonomiske regulering?

Forbrugerejede vandselskaber med en debiteret vandmængde på mellem 200.000 og 800.000 m3 kan efter ansøgning undtages fra vandsektorlovens:

  • § 4 om benchmarking
  • §6a om regnskabsmæssige kontrolrammer, og
  • § 10 om betaling til Forsyningssekretariatet.


Det fremhæves i bemærkningerne, at der alene er tale om en mulighed for forbrugerejede vandværker.

Forbrugerejede vandværker defineres i udkastet som selskaber, der udelukkende direkte eller indirekte ejes af de tilknyttede forbrugere med tinglyst adkomst til fast ejendom i vandselskabets forsyningsområde. Det fremhæves desuden, at der er tale om selskaber, hvor forbrugerne ejer andele og kan deltage i afstemninger om beslutninger i vandselskabet.

Følgende selskabsformer nævnes positivt i bemærkningerne, som mulige forbrugerejede vandselskaber:

  • Andelsselskaber
  • Interessentskaber
  • S.M.B.A’er.

Udover de direkte forbrugerejede vandselskaber vil også vandværker som drives i regi af aktieselskaber kunne omfattes, hvis de er indirekte ejet af forbrugerne. Eksempelvis hvor forbrugerne via et andelsselskab ejer et vandselskab, som drives i regi af et aktieselskab.

Muligheden for undtagelse finder ikke anvendelse for kommunale selskaber eller selvejende institutioner.

Det skal bemærkes, at der med formuleringen af lovudkastet kan være god grund til at undersøge, om en kommune er andelshaver i et vandværk. Det synes dog ikke rimeligt, at situationer, hvor en kommune (eller kommunal institution i øvrigt) er optaget som andelshaver på lige fod alle andre forbrugere, skal kunne tillægges betydning for muligheden for at anmode om undtagelse fra den økonomiske regulering.

Der vil desuden være mulighed for, at vandselskaber, som udelukkende ejes af andre forbrugerejede vandselskaber, kan anmode om udtræden. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at der her tænkes på de situationer, hvor flere mindre vandværker har etableret et fælles produktionsvandværk, som leverer vand til områdets vandværker, og som alene har en mindre eller ingen vandindvinding. Det fremgår ikke direkte af bemærkningerne, men det må antages, at muligheden alene gælder i de situationer, hvor det fælles vandværk leverer under 800.000 m3.
 

Hvad kræves der for at kunne ansøge?

Beslutningen om at anmode om undtagelse skal træffes af generalforsamlingen efter de samme regler/procedurer, som gælder for vedtægtsændringer. Det påhviler bestyrelsen, at forbrugerne orienteres om de økonomiske konsekvenser m.v. senest 14 dage før afstemningen.

  • Beslutningen om at ansøge om undtagelse skal træffes af vandselskabets generalforsamling.
    • Beslutningen skal ske efter vandselskabets regler om vedtægtsændringer (det vil typisk sige, at der skal afholdes to generalforsamlinger).
       
  • Bestyrelsen skal senest 14 dage før afstemningen oplyse forbrugerne om konsekvenserne ved undtagelse af den økonomiske regulering.
    • Herunder vandselskabets nuværende økonomi samt de forventede økonomiske og administrative konsekvenser af at udtræde. Det forventes, at der bliver fastlagt nærmere regler herom, men i bemærkningerne nævnes oplysninger om priser, rammernes sammensætning og niveau, henlæggelser m.v.
    • Det fremgår videre af bemærkningerne, at det er hensigten, at forsyningssekretariatet udarbejder en skrivelse, som vandselskaberne skal sende til forbrugerne forud for afstemningen.
       
  • Dokumentation for at betingelserne herfor er opfyldte
    • Umiddelbart henvises der alene til dokumentation for opfyldelse af oplysningskravet, men det må også jf. bemærkningerne antages, at følgende også skal dokumenteres:
      • debiteret vandmængde på under 800.000 m3 i to på hinanden følgende år
      • generalforsamlingsbeslutningen.
    • Det må desuden antages, at der skal foreligge dokumentation for ejerstrukturen. Herunder at der ikke er kommunalt medejerskab.

I de tilfælde, hvor der anmodes om, at et fælles vandselskab undtages fra den økonomiske regulering, vil hvert enkelt af de bagvedliggende forbrugerejede vandselskaber skulle følge den ovenfor nævnte beslutningsproces, ligesom beslutningsprocessen også skal følges i det fælles vandselskab.
 

Hvornår har en beslutning om undtagelse virkning?

Lovændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2020, og undtagelsen vil kunne have virkning fra den 1. januar 2021 – forudsat selskabet kan anmode om undtagelse inden den 1. april 2020.


Det følger af lovforslaget, at en beslutning om undtagelse har virkning fra det førstkommende kalenderår, efter Forsyningssekretariatet har truffet afgørelse om undtagelse.

Loven skal ifølge udkastet træde i kraft den 1. januar 2020. En beslutning om undtagelse vil derfor tidligst kunne få virkning fra og med den 1. januar 2021.


Undtagelse fra 2012 kræver to ekstraordinære generalforsamlinger inden 1. april 2020

Det forventes, at der vil blive indsat bestemmelser i bekendtgørelsen om de økonomiske rammer, som medfører, at vandselskaber skal anmode om udtræden inden den 1. april 2020, hvis beslutningen skal have virkning for kalenderåret 2021. Begrundelsen for denne frist er, at fristen for indberetning til forsyningssekretariatet til brug for kontrol med overholdelse af den økonomiske ramme er den 15. april.

Hvis et vandselskab ønsker at anmode om undtagelse med virkning for 2021, vil der altså i langt de fleste tilfælde skulle afholdes to ekstraordinære generalforsamlinger før den 1. april 2020.
 

Hvad er konsekvensen af en undtagelse fra den økonomiske regulering?

Den umiddelbare konsekvens er undtagelse fra økonomisk benchmarking og indtægtsrammeregulering samt undtagelse fra betaling til Forsyningssekretariatet. Derudover medfører en undtagelse fra den økonomiske regulering, at selskabet ikke længere omfattes af skattepligt


De vandselskaber, som undtages fra den økonomiske regulering, vil selvsagt ikke blive reguleret efter en indtægtsramme.

Vandselskaberne vil i stedet alene være underlagt hvile-i-sig-selv princippet samt kommunalbestyrelsens legalitetsprøvelse af selskabets takster m.v.

Derudover vil undtagne vandselskaber stadig være underlagt de øvrige bestemmelser i vandsektorloven, herunder kravet om miljømæssig performancebenchmarking.


Genindtræden i økonomisk regulering


Frivillig genindtræden

Et vandselskab, som er blevet undtaget fra den økonomiske regulering, kan, efter den samme procedure som ved anmodningen om undtagelse, beslutte at genindtræde i den økonomiske regulering.

En anmodning om genindtræden vil således skulle afgøres af Forsyningssekretariatet og vil have virkning for det efterfølgende kalenderår.
 

Ændret ejerstruktur

Hvis et vandselskab ikke længere opfylder kriterierne for at være forbrugerejet, skal dette meddeles Forsyningssekretariatet.

Vandselskabet vil blive omfattet af den økonomiske regulering for det førstkommende hele kalenderår, efter at betingelserne for undtagelse ikke længere opfyldes.


Debiteret vandmængde overstiger 800.000 m3

Et vandselskab, som i to på hinanden følgende år har en debiteret vandmængde på over 800.000 m3, vil blive fuldt omfattet af vandsektorloven. Dette gælder uanset, om vandselskabet tidligere er blevet undtaget fra den økonomiske regulering.
 

Generel lempelse af kriteriet for at være omfattet af vandsektorloven

Efter de nugældende bestemmelser vil et vandværk, som leverer over 200.000 m3 årligt, blive omfattet af vandsektorloven.

Med udkastet foreslås dette ændret til, at der skal være tale om en årlig levering på over 200.000 m3 i to på hinanden følgende år. Formålet med ændringen er at sikre, at et vandværk ikke omfattes af vandsektorloven og skattepligt som følge af usædvanlige udsving i den leverede vandmængde - uanset årsagen hertil.

Kriteriet om ”to på hinanden følgende år” gælder også i de tilfælde, hvor den leverede vandmængde allerede i år kan forudses at være konstant over 200.000 m3.

Vurdering af de leverede mængder sker bagudrettet. Det vil sige, at et vandværk, som har leveret mere end 200.000 m3 i 2018 og 2019, vil blive omfattet af vandsektorloven med virkning fra den 1. januar 2021.

I relation til ovenstående er de eksisterende værnsregler, som forhindrer, at man omstrukturerer sig ud af reguleringen, fastholdt og udvidet. Et vandselskab omfattet af vandsektorloven kan således ikke udgå af vandsektorloven i to år ved at fusionere sig ind i et vandselskab, som indtil fusionen ikke har været omfattet af vandsektorloven.
 

Skattepligt for vandselskaber

Som led i opfølgningen af den politiske aftale fra november 2018 fremsættes der forslag om, at vandselskaber (alene vandforsyninger og ikke spildevandsforsyninger), som undtages fra den økonomiske regulering, derudover undtages fra skattepligt.

Det vil sige, at skattepligten for forbrugerejede vandselskaber fremadrettet vil indtræde for vandselskaber, som er omfattet af vandsektorloven – altså vandselskaber der leverer over 200.000 m3 og ikke er undtaget fra den økonomiske regulering.
 

Udtræden af skattepligt ved undtagelse fra den økonomiske regulering

Med lovforslaget vil skattepligtsbestemmelsen blive ændret således, at den alene omfatter vandselskaber omfattet af vandsektorloven, som ikke har anmodet om undtagelse fra den økonomiske regulering.

Det vil sige, at et vandselskab, som opnår undtagelse fra den økonomiske regulering pr. automatik, ikke længere omfattes skattepligtsbestemmelsen.

Et vandselskab, som udgår af skattepligt, vil herefter kunne blive skattefritaget på lige fod med de vandværker, som ikke omfattes af vandsektorloven.

Det fremhæves i bemærkningerne, at det er en forudsætning for skattefritagelsen, at betingelserne herfor er opfyldt. Herunder at der eksempelvis ikke må udøves sideordnede aktiviteter.

I relation til de sideordnede aktiviteter indeholder udkastet et forslag om, at vandselskaber tillægges den samme mulighed som skattefritagne varmeværker, havne og lufthavne. Nemlig at det ikke påvirker skattefritagelsen, hvis de udøver sideordnede aktiviteter i et skattepligtigt datterselskab.
 

Ophørsbeskatning

Der er i udkastet ikke indsat nogle særbestemmelser om, hvordan selve overgangen fra skattepligtig til skattefritaget behandles. Det vil sige, at overgangen følger de almindelige regler i selskabsskatteloven, og der skal derfor gennemføres en ophørsbeskatning.

Ved en ophørsbeskatning forstås, at selskabet skal opgøre skattemæssige avancer eller tab for alle aktiver og passiver m.v. Beskatningsgrundlaget vil være de skattemæssige anskaffelsessummer/nedskrevne skattemæssige værdier sat op imod handelsværdien på tidspunktet for ophørsbeskatningen.

De skattemæssige anskaffelsessummer og afskrivningsgrundlag vil først blive endeligt fastlagt, når Skattestyrelsen/Landsskatteretten får færdigbehandlet de mange igangværende skattesager.

Herunder afventes i skrivende stund stadig det endelige styresignal om genoptagelsen af indgangsværdierne. Samtidigt er der stadig en række forhold, som ikke er blevet afklaret ved de to pilotsager. Det vil sige, at der stadig er ”sorte huller” i sagskomplekset, som endnu ikke er afklaret. Et eksempel er fastlæggelsen af de skattemæssige indgangsværdier for ejendomme, hvor grundlaget for de forbrugerejede selskaber var ejendomsvurderingerne forud for 2010. Desværre har det vist sig, at ejendomsvurderingerne for mange forsyningsejendomme enten manglede eller var åbenbart fejlbehæftede.

I relation til fastlæggelsen af handelsværdier til brug for ophørsbeskatningen, så må det alt andet lige antages, at disse – i lighed med indgangsværdierne – må fastlægges med afsæt i principperne for vandsektorens POLKA, som i givet fald må fremskrives til 2021 i en skattemæssig kontekst.

Udkastet til lovforslaget indeholder ikke mange bemærkninger om konsekvenserne ved at overgå fra skattepligt til skattefrihed. Men det fremgår af afsnittet om økonomiske konsekvenser for det offentlige, at skatteministeriet ikke har kunnet kvantificere et eventuelt skattemæssigt provenu til staten. Det antages dog at være et beskedent provenu, idet vandselskaber, som ved en ophørsbeskatning risikerer at udløse store skattebetalinger, forventes at ville fravælge den økonomiske regulering.
 

Sammenfatning

Ovenstående indeholder alene en overordnet gengivelse af udkastets 45 sider og dækker således ikke hele udkastet.

Vi vil fra BDO’s side naturligvis følge udkastet og analysere dets konsekvenser og muligheder mere indgående. Vi tager, som altid, gerne en konkret drøftelse med jer om betydningen for netop jeres virksomhed og hjælper gerne med at konkretisere indholdet og jeres muligheder.


Kontakt os