Energi & Forsyning artikel:

Politisk stemmeaftale: Justeret økonomisk regulering af vandsektoren

30 november 2018

Der er indgået en politisk aftale om en justering af den økonomiske regulering af vandsektoren. Aftalen ligger umiddelbart op til en øget lånefinansiering af vandsektoren − dog med bedre mulighed for dækning af finansieringsomkostninger. Derudover er der i aftalen taget politisk stilling til, at overskydende skat (fra skattesagen) skal tilbageføres til forbrugerne.

Aftalen indeholder følgende hovedelementer:
 

Fleksible indtægtsrammer

Vandselskabernes rammer skal ved påbegyndelsen af en ny fireårig reguleringsperiode have tilpasset selskabets ramme ud fra et gennemsnit af de faktisk afholdte omkostninger i den forudgående periode. Rammerne kan således både stige og falde.

Det indgår samtidigt i aftalen, at benchmarking-modellen skal understøtte, at der ikke overinvesteres for at opnå højere indtægtsrammer. Effektiviseringskravene på rammerne fastholdes med henblik på at opnå en realisering af effektiviseringspotentialet (2,5 mia. kr. i 2025).
 

Dækning af finansieringsomkostninger

Med aftalen sikres vandselskaberne adgang til at få opkrævet finansieringsomkostninger hos forbrugerne. Selve modellen for finansieringsrammen skal fastlægges af Forsyningssekretariatet efter et nærmere analysearbejde. Men det fremgår af aftalen, at ”rammen fastsættes som udgangspunkt på baggrund af en gennemsnitlig risikojusteret finansieringsomkostning (WACC) for vand- og spildevandsselskabernes faktiske fremadrettede investeringer.”
 

Mulighed for krydssubsidiering af vandselskaber

Det er aftalt, at der skal ske en tilpasning af de kommunale modregningsregler på andre forsyningsområder, således at fri kapital i selskaber fremadrettet kan anvendes i vandselskaber. Dette med henblik på, at ”vandselskaberne kan optimere kapitalstrukturen i forhold til et fluktuerende investeringsbehov og lånebehov samt skat.”
 

Skat og skatteomkostninger

Det fremgår af aftalen, at de vandselskaber som i forlængelse af skattesagen modtager penge retur fra SKAT, skal tilbageføre disse penge til forbrugerne over taksterne, såfremt den oprindelige skattebetaling er opkrævet som 1:1 omkostning hos forbrugerne.

Det indgår videre, at forbrugernes betalinger til skatteomkostninger skal søges påvirket ved, at selskabsskat fremadrettet betragtes som en påvirkelig omkostning. Formålet hermed er ifølge aftalen at ”tilskynde selskaberne til at finansiere investeringer ved en mere hensigtsmæssig kombination af låne- og egenkapitalfinansiering, som understøtter, at selskaberne undgår at betale skat i nævneværdigt omfang.”

Derudover nævnes det, at de skattemæssige udfordringer forbundet med tilslutningsbidrag skal undersøges nærmere. Det må antages, at der her refereres til den tidsmæssige forskel mellem den skatte-, regulerings- og regnskabsmæssige indregning af tilslutningsbidrag.
 

Forbrugerejede vandselskaber over 200.000 og under 800.000 m3

Det fremgår af aftalen, at forbrugerejede selskaber på generalforsamling får mulighed for at vælge, at vandselskabet fremadrettet ikke længere skal være omfattet af den økonomiske regulering eller skattepligt. Selskaberne vil dog forsat være underlagt performance benchmark.

Aftalen indeholder ingen bemærkninger om, hvorvidt der indføres en særlig overgangsregel ved udtræden af skattepligt eller om selskaberne på normalvis skal ophørsbeskattes.

Vandselskaber under 800.000 m3, som ikke foretager ovenstående fravalg, vil fremadrettet være omfattet af en indtægtsramme med et generelt effektiviseringskrav og benchmark (individuelt effektiviseringskrav).

Som aftalen er formuleret, synes der således at blive indført en skævvridning ift. de forbrugere, som ejer deres vandforsyninger via deres kommuner i A/S-form. De administrative byrder for disse selskaber må alt andet lige være de samme uanset ejerskab og organisationsform.
 

Forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed

Aftalen indeholder derudover en ”politisk” hensigtserklæring om, at forsyningssikkerhed og forbrugertilfredshed skal integreres i den økonomiske regulering, således at der opnås høj service og kvalitet til lavere priser. I henhold til aftalen får Forsyningssekretariatet derfor ”mulighed for at stille målbare og objektive krav til forsyningssikkerhed samt til forbrugertilfredshed i den økonomiske regulering på længere sigt. Selskaberne skal således belønnes eller sanktioneres, afhængig af om de overholder de opstillede mål”.
 

Forsyningssekretariatet

Det er aftalt, at principperne fra aftalen om et stærkt Forsyningstilsyn skal udbredes til Forsyningssekretariatet.
 

Kommende analyser

Udover det analysearbejde, som indgår i ovennævnte punkter, er det endvidere aftalt, at der i 2020 gennemføres en evaluering af selskabernes anvendelse af TCO-vejledningen, som er udgivet af Energistyrelsen i december 2017.

Derudover skal der gennemføres en analyse af reglerne for tilknyttet virksomhed i forsyningssektoren og en evaluering af reguleringens effekt på investeringer i innovation i vandsektoren.