Energi & Forsyning artikel:

Hvordan forholder vandselskaberne sig efter Højesterets dom?

30 november 2018

Vi har i denne artikel givet et indledende bud på, hvilke overvejelser, særlige forhold m.v., som vandselskaber bør være opmærksomme på i relation til den ”endelige afslutning” af vandsektorens skattesager. Det må forventes, at der inden for den nærmeste fremtid kommer mere dybtgående vejledninger fra såvel myndigheder som brancheforeninger.

Størsteparten af vandselskaberne har klaget over SKATs afgørelser til Landsskatteretten. Landsskatteretten har i henhold til en aftale indgået med DANVA oprindeligt sat sagsbehandlingen af disse sager på pause.

Efter Højesterets dom og den endelige underkendelse af SKATs praksis vil Landsskatteretten nu kunne påbegynde en realitetsbehandling af disse sager.

Sagskomplekset kan − uden hensyntagen til evt. andre påklagede spørgsmål − opdeles i en række ”hovedbunker”:

Sagstype

Mulig behandling

Vandselskaber udskilt fra en kommune og indtrådt i skattepligt på udskillelsestidspunktet

Landsskatteretten kan umiddelbart træffe afgørelse.

(Formentlig hjemvisning til fornyet behandling hos SKAT medmindre POLKA-grundlaget er klarlagt).

Vandselskaber udskilt fra en kommune med henvisning til fusionsskatteloven

Landsskatteretten skal først have afklaret spørgsmålet om anvendelsen af fusionsskatteloven, herunder anvendelsen af nedskrevne genanskaffelsespriser kontra POLKA.

(Formentlig hjemvisning, men afhænger af ovenstående afklaring).

Vandselskaber (kommunale som forbrugerejede) som er overgået fra skattefrihed til skattepligt

Landsskatteretten kan umiddelbart træffe afgørelse.

(Dog bør der tages stilling til anvendelsen af nedskrevne genanskaffelsespriser sammenholdt med POLKA).

Vandselskabet går fra foreningsbeskatning til alm skattepligt

Landsskatteretten kan umiddelbart træffe afgørelse, da disse sager i princippet aldrig har skullet afvente afklaringen af DCF-spørgsmålet.

For så vidt angår de sager, hvor der ud fra Højesterets præmisser kan argumenteres for, at der burde have været selvangivet på grundlag af nedskrevne genanskaffelsespriser [læs artikelen ”Højesteret har afsagt dom i to pilotsager, men hvilken betydning får det?”], så bør selskaberne − såfremt det ønskes − sikre sig, at dette indgår i sagsbehandlingen. I langt de fleste sager vil der formentlig være nedlagt påstand om POLKA-værdier, men der findes også sager, hvor de nedskrevne genanskaffelsespriser er lagt til grund.

Det er vores umiddelbare gæt, at Landsskatteretten i videst mulige omfang vil søge at afgøre sagerne ved at hjemvise disse til fornyet behandling hos SKAT. Landsskatterettens begrundelse herfor vil være, at der ligger et relativt stort sagsbehandlingsarbejde heri. Udover selve ændringen af de skattemæssige indgangsværdier vil der under alle omstændigheder også skulle ske genoptagelse af alle efterfølgende indkomstår. Denne genoptagelse vil under alle omstændigheder henhører under SKAT.

Uanset hvilket værdiansættelsesgrundlag, som anvendes i forbindelse med fastlæggelsen af indgangsværdier, må det forventes, at Landsskatteretten/SKAT vil have behov for en række oplysninger fra selskaberne. Herunder må det også forventes, at der for hvert enkelt selskab vil være behov for en dialog med SKAT herom.

Tidsperspektiv

De selskaber, som har klager liggende i Landsskatteretten, kan som udgangspunkt afvente, at Landsskatteretten påbegynder behandlingen af deres sager.

Det er vores umiddelbare opfattelse, at sagsforløbet vil strække sig over en længere periode, således at de enkelte sager næppe vil være afgjorte inden tidspunktet for aflæggelse af årsregnskabet for 2018. Og muligvis heller ikke på tidspunktet for selvangivelsen af 2018. Der kan således være behov for, at selskaberne selv estimerer den forventede effekt af skattesagerne baseret på Højesterets dom.

Disponering af de skattepligtige indkomster

Alle selskaber har formentlig været gennem en række genoptagelsessager, hvor selvangivelserne for de enkelte år er søgt disponeret med henblik på at reducere eller udskyde skattebetalingerne mest muligt.

Når afskrivningsgrundlaget, som følge af Højesterets dom rettes tilbage, bør selskaberne være opmærksomme på, at der sker en samtidig tilretning af afskrivningsprocenter m.v. Det kan således eksempelvis være uhensigtsmæssigt, at der genereres uforholdsmæssigt store fremførte skattemæssige underskud. For eksempel på grund af reglerne om underskudsbegrænsning. Men disponeringen af indkomsterne kan også have stor betydning for selskaber, som har deltaget i skattefri omstruktureringer, fusioner m.v.

For de selskaber, som indgår i sambeskatninger, vil afklaringen af vandskattesagerne selvfølgelig have betydning for de andre selskaber i sambeskatningen − ikke blot skattemæssigt, men også takstmæssigt.
 

Selskaber som ikke har klaget til Landsskatteretten

Der findes et antal selskaber, som ikke har klaget til Landsskatten. Det er enten fordi, at de:

1) ikke har modtaget en afgørelse fra SKAT

2) har modtaget en afgørelse, men af forskellige årsager har valgt ikke at klage.


Generelt om genoptagelse for selskaber som ikke har en ”åben” sag

SKAT vil normalt offentliggøre et ”styresignal”, som beskriver adgangen til genoptagelse. Men det er ikke på forhånd givet, at det sker.

Som udgangspunkt vil selskaber have adgang til genoptagelse − uanset om SKAT offentliggør et styresignal eller ej − når SKAT har fået underkendt en praksis. I tilfælde, hvor en praksis underkendes, vil adgangen til genoptagelse som udgangspunkt gælde fra og med det indkomstår, som har været prøvet. Det vil for vandsektoren sige indkomståret 2007.

Men adgangen til genoptagelse af afledte skattekrav kan være begrænset af en 10-årig forældelsesfrist. Den 10-årige forældelsesfrist regnes fra det tidspunkt, hvor skatten er endelig opgjort og afregnet til SKAT. Det vil sige, at forældelsen af indkomståret 2007 − hvor årsopgørelsen lå klar den 1. oktober 2018 − indtrådte den 1. oktober 2018.

Reaktionsfrist

Selskaber, som ikke har en klage liggende, skal være opmærksomme på, at der løber en reaktionsfrist på seks måneder, fra underkendelsen af SKATs praksis er kommet til skatteyderens kundskab.

Normalt løber reaktionsfristen fra offentliggørelsen af et styresignal. Men i det omfang, der ikke udsendes et styresignal, vil reaktionsfristen begynde at løbe fra kundskabstidspunktet. Med den mediebevågenhed, som Højesterets dom har medført, kan det således ikke udelukkes, at fristen begyndte at løbe den 8. november 2018.
 

Ad 1) selskaber som ikke har modtaget en afgørelse fra SKAT

SKAT har ikke foretaget ansættelsesændringer af alle vandselskaber overgået til skattepligt fra 2007 og frem.

Nogle selskaber kan være ”glemt”. I andre tilfælde kan SKAT uden at henvende sig til selskaberne have vurderet, at det selvangivne grundlag ikke afveg væsentligt fra det resultat, som SKAT ville nå frem til ved anvendelsen af DCF-modellen. Dette er eksempelvis set i et tilfælde, hvor et selskab havde selvangivet dets regnskabsmæssigt nedskrevne værdier, som udtryk for handelsværdien. Dette er selvsagt ikke et korrekt skattemæssigt udtryk for handelsværdien, eftersom vandselskaber − som følge af dagældende regnskabspraksis − for eksempel straksafskrev anlægsaktiver i anskaffelsesåret.

Disse selskaber kan under visse forudsætninger have mulighed for genoptagelse, og dermed kan de få ansat deres indgangsværdier med afsæt i præmisserne for Højesterets dom.

Ad 2) selskaber som har valgt ikke at klage

Selskaber, hvor SKAT har nedsat de skattemæssige indgangsværdier, og hvor selskabet ikke har klaget, har mulighed for at få genoptaget sagerne.

SKAT har som udgangspunkt en pligt til selv at rette henvendelse til de selskaber, som har været ramt af SKATs praksis. Det er dog vores klare anbefaling, at selskaberne selv sørger for at rette henvendelse til SKAT inden for reaktionsfristen på seks måneder.

Søren Peter Nielsen , Partner, statsautoriseret revisor |