Energistyrelsen opfordrer fjernvarmeforsyninger til at udglatte prisstigninger i de fremadrettede varmepriser

Prisen på el og brændsler har været konstant stigende henover 2021, hvilket bevirker, at flere varmeforsyninger varsler om fremtidige stigninger i varmeprisen. Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme opfordrer i fællesskab derfor fjernvarmeforsyningerne til at undersøge og udnytte varmereguleringens muligheder for afskrivninger, henlæggelser og afvikling af over- og underdækninger til at udglatte prisstigningerne i de fremadrettede varmepriser.

Fjernvarmeforsyninger er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser. Dette indebærer, at varmeforsyningerne er undergivet det såkaldte ”hvile i sig selv”-princip, hvorefter varmeprisen fastsættes efter de faktiske samlede omkostninger. Varmeforsyningslovens § 20, stk. 1-2 regulerer, hvilke omkostninger fjernvarmeforsyningen må indregne i varmeprisen.

Idet varmeprisen fastsættes efter de faktiske samlede omkostninger, bevirker de stigende el- og brændselspriser, at flere varmeforsyninger varsler om fremtidige varmeprisstigninger. Energistyrelsen og Dansk Fjernvarme opfordrer i fællesskab derfor fjernvarmeforsyningerne til at undersøge og udnytte varmereguleringens muligheder for afskrivninger, henlæggelser og afvikling af over- og underdækninger til at udglatte prisstigningerne over varmeåret med henblik på at bibeholde stabile varmepriser overfor varmeforbrugerne.

Fjernvarmeforsyninger kan efter varmeforsyningsloven og nærmere fastsatte regler i afskrivningsbekendtgørelsen indregne blandt andet driftsmæssige afskrivninger og henlæggelser til nye investeringer i varmeprisen. Derudover indebærer varmereguleringens hvile-i-sig-selv-princip, at fjernvarmeforsyningen ved udgangen af varmeåret almindeligvis vil have en over- eller underdækning, der skal udlignes med en tilbageførsel til henholdsvis varmeforbrugerne eller varmeforsyningen. Dermed kan afskrivninger, henlæggelser og afviklingen af over- og underdækninger have stor indflydelse på varmeprisen.

Da det imidlertid vil være individuelt, hvilke udglatningsmuligheder, der er relevante for den enkelte fjernvarmeforsyning, beskrives det herunder, hvordan de forskellige udglatningsmuligheder kan anvendes til at bibeholde stabile varmepriser på kort sigt. Endvidere beskrives det, hvordan fjernvarmeforsyninger via energieffektiviseringer og anvendelsen af et diversificeret energimiks kan sikre stabile og lave varmepriser på lang sigt.

 

Afskrivninger

Fjernvarmeforsyninger kan efter afskrivningsbekendtgørelsens § 1 indregne afskrivninger i varmeprisen. Idet fjernvarmesektoren er anlægstung, kan afskrivninger dermed udgøre en betydelig andel af varmeprisen.

Varmereguleringen tillader fleksible afskrivninger, hvilket betyder, at fjernvarmeforsyningerne efter afskrivningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1-2 har mulighed for at afskrive op til 20 pct. af afskrivningsgrundlaget om året i en periode på 5 til 30 år. Fjernvarmeforsyningerne kan derfor op- og nedjustere deres afskrivninger fra år til år uden at skulle følge en bestemt systematik. Fjernvarmeforsyningen skal angive sine afskrivninger til Forsyningstilsynet ved budgetteringstidspunktet for det enkelte varmeår.

Fjernvarmeforsyningen kan derfor imødegå prisstigninger ved at nedjustere sine afskrivninger og udskyde disse til senere perioder, hvor el- og brændselspriserne atter er faldet.

Endelig skal det anføres, at fjernvarmeforsyninger med fuldt afskrevne anlæg i sagens natur ikke kan udglatte varmeprisstigninger via afskrivningsjusteringer.

 

Henlæggelser

Afskrivningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1 tillader, at fjernvarmeforsyninger kan foretage henlæggelser til nye investeringer. Dermed kan forsyningen opkræve en andel af finansieringen fra forbrugerne forud for en investering. Dette sker via henlæggelser, der indregnes i varmeprisen.

For at foretage henlæggelser skal fjernvarmeforsyningerne anmelde en investerings- og henlæggelsesplan til Forsyningstilsynet. Fjernvarmeforsyningerne kan på baggrund af denne plan opkræve henlæggelser op til fem år før idriftsættelsesåret for hver investering. Henlæggelserne må imidlertid maksimalt udgøre 20 pct. af anlægssummen om året og maksimalt op til 75 pct. af den totale forventede anlægssum. De resterende 25 pct. skal finansieres via låneoptag, forsyningens eventuelle egenkapital eller via indskudskapital fra forsyningens ejere og afskrives i henhold til varmeforsyningslovens regler.

Idet henlæggelserne kan påbegyndes op til fem år før idriftsættelsesåret, indebærer dette, at fjernvarmeforsyningerne i perioder kan have et betydeligt indestående i form af henlæggelser med henblik på forestående investeringer.

Såfremt det henlagte beløb ikke svarer til investeringens faktiske beløb, eller hvis investeringen ikke foretages alligevel, skal de henlagte beløb tilbageføres til forbrugerne over varmeprisen.

Fjernvarmeforsyninger, der har indregnet henlæggelser i varmeprisen, kan således vælge at tilbageføre allerede opkrævede henlæggelser til forbrugerne over varmeprisen og i stedet finansiere en større andel af de planlagte investeringer via låneoptag, forsyningens eventuelle egenkapital eller via indskudskapital.

En tilbageførsel af allerede opkrævede henlæggelser medfører imidlertid, at fjernvarmeforsyningen skal ændre sin anmeldte investerings- og henlæggelsesplan.

Endelig skal det anføres, at det alene er fjernvarmeforsyninger, der har indregnet henlæggelser i varmeprisen, der kan anvende denne mulighed til at udglatte prisstigninger i de fremadrettede varmepriser.

 

Over- og underdækninger

Fjernvarmeforsyningerne er undergivet varmeforsyningslovens såkaldte ”hvile i sig selv”-princip, hvilket indebærer, at den enkelte varmeforsyning ved udgangen af varmeåret skal opgøre en over- eller underdækning. Denne over- eller underdækning opgøres på baggrund af fjernvarmeforsyningens årlige priseftervisning, hvor en overdækning opstår, hvis forsyningen har flere realiserede indtægter end realiserede indregningsberettigede omkostninger, og omvendt opstår en underdækning, hvis forsyningen har færre realiserede indtægter end realiserede omkostninger.

Fjernvarmeforsyningens over- eller underdækning skal som hovedregel efter Forsyningstilsynets praksis udlignes i det næstfølgende varmeår med en tilbageførsel til henholdsvis varmeforbrugerne eller varmeforsyningen. En uforholdsmæssig stor over- eller dækning kan imidlertid efter en aftalt plan med Forsyningstilsynet afvikles over flere varmeår.

Fjernevarmeforsyninger med store underdækninger kan dermed indgå aftale med Forsyningstilsynet om, at forbrugeropkrævningen spredes over flere varmeår med henblik på at udglatte deraf afledte varmeprisstigninger.

Hvorvidt fjernvarmeforsyningen kan indgå en sådan afviklingsaftale med Forsyningstilsynet vil bero på en konkret vurdering efter afvejning af flere hensyn, herunder størrelsen af underdækningen og rimeligheden. Navnlig hensynet til rimeligheden vil kunne betyde, at forbrugeropkrævningen ikke vil kunne spredes over flere varmeår, da dette kan bryde med det administrativt udviklede samtidighedsprincip, hvorefter det er de forbrugere, der benytter sig af en forsyningsydelse, der skal betale for ydelsen.

 

Energieffektiviseringer og diversificeret energimiks

Fjernvarmeforsyninger kan anvende varmereguleringens muligheder for afskrivninger, henlæggelser og afvikling af over- og underdækninger til at bibeholde stabile varmepriser overfor varmeforbrugerne på kort sigt. Derudover kan varmeforsyningerne via omkostningseffektive energieffektiviseringer og anvendelsen af flere energikilder afbøde priseffekterne fra de høje el- og brændselspriser og dermed ligeledes bibeholde stabile varmepriser på lang sigt.

Varmeforsyninger kan via investeringer i energieffektiviseringer reducere forsyningens energiforbrug. Energieffektiviseringer kan blandt andet omfatte optimering af produktionsanlæg og varmerør med henblik på at begrænse varmetabet i ledningsnettet. Dermed reduceres varmeforsyningens energiforbrug, hvilket generelt medfører lavere varmepriser.

Endelig vil etableringen af en varmeproduktion, der anvender et diversificeret energimiks medføre, at varmeproduktionen kan tilrettelægges efter markedssituationen. Dermed kan varmeforsyningen afbøde situationer med høje el- og brændselspriser med henblik på at bibeholde stabile varmepriser over for forbrugerne.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få alle BDO nyheder og indsigter i din indbakke

Please fill out the following form to access the download.