Artikel:

BDO-analyse: Her handles der konsulentvirksomheder i Skandinavien

27 juni 2018

Analyse af BDO’s data for virksomhedshandler viser, at der er fuld gang i køb og salg af konsulentvirksomheder rundt om i Skandinavien. Det gælder, som det fremgår af grafen nedenfor, specielt for de seneste par år.Konsulentvirksomhedshandler i Skandinavien

2017 satte også rekord for den største handel af konsulentvirksomheder, da norske Visma blev opkøbt af HgCapital for 5,3 milliarder dollars svarende til godt 34 milliarder danske kroner.

Den største danske handel kom året før i 2016, da Netcompany A/S blev opkøbt af norske FSN Partners A/S for 268 millioner Euro eller i omegnen af to milliarder danske kroner.

BDO Corporate Finance har i forbindelse med analysen af køb og salg af konsulentvirksomheder kortlagt samtlige skandinaviske handler mellem 2010 og 2018. Du kan finde kortet her.

Nordisk fokus i broderlandene

For at starte med vores broderlande, Norge og Sverige, så viser handler af konsulentvirksomheder et klart billede af nationale opkøb samt stærk interesse fra de nordiske nabolande.

Norske konsulentvirksomheder købt 2010

60 af de i alt 143 køb er foretaget af andre norske virksomheder. Svenske købere har erhvervet 26 virksomheder. Storbritannien (16), USA (13) og Danmark (6) følger på de næste pladser.

Et lignende billede tegner sig i Sverige, hvor den nationale interesse for handler er endnu større.Svenske konsulentvirksomheder købt 2010

Her står svenske virksomheder for 103 ud af i alt 183 virksomhedskøb. På de næste pladser følger Norge (19), USA (13), Finland (11) samt Danmark og Frankrig med otte virksomhedskøb hver.

Stor nordisk interesse for Danmark

Herhjemme er det ligesom i Sverige mere end 50 % af alle opkøb af konsulentvirksomheder, der bliver gjort inden for landets grænser.Danske konsulentvirksomheder købt 2010

Danske virksomheder står for 65 ud af i alt 121 køb. På de næste pladser finder vi Sverige (12), USA (11), Norge (9) og Storbritannien (7).

Et nærmere kig på handler fordelt på år viser et par interessante trends:Køb af danske konsulentvirksomheder

For eksempel virker det til, at der er stigende interesse fra amerikanske købere, som har foretaget seks opkøb gennem de seneste par år. Det samme gælder for svenske opkøbere, som efter en længere stille periode stod for fem køb i 2016, fire i 2017 og indtil videre et enkelt i 2018.

Mange af de svenske opkøb kommer fra venture capital (VC) fonde. En trend der er udpræget svensk, da VC og andre finansielle institutioner generelt har udvist begrænset interesse for danske konsulentvirksomheder. Hvilket også fremgår af en top 10 liste over de mest aktive opkøbere.Top 10 opkøbere af danske konsulentvirksomheder

En gennemgang af navnene på top 10 listen viser, at der i udpræget grad er tale om konsulentvirksomheder. I mange tilfælde ser handlerne ud til at handle om at udvide enten kundebasen og/eller serviceporteføljen.

Det samme gør sig gældende for de amerikanske købere, der i langt de fleste tilfælde er konsulentvirksomheder eller virksomheder fra relaterede vertikaler.