Fælleskassen betaler regningen

Skiftende regeringer – også den nuværende – har i mange år haft det som et mål at reducere de administrative byrder for erhvervslivet i almindelighed og for de mindre og mellemstore virksomheder i særdeleshed. En prisværdig ambition.

Kampen er så vigtig, at Erhvervsstyrelsen ligefrem har udviklet et værktøj til at måle effekten af de politiske beslutninger på området. I daglig tale omtales værktøjet som AMVAB-metoden. Det står for ”Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder”.

Et af de tiltag, som har haft størst effekt, er afskaffelsen af revisionspligten for en lang række mindre og mellemstore selskaber. Det har – ifølge AMVAB-metoden - givet en samlet besparelse hos de berørte virksomheder på 1,5 mia. kr. Det fremgår af et nyligt svar fra erhvervsministeren til Folketingets Skatteudvalg.

I BDO føler vi os ikke helt overbeviste om rigtigheden af beløbets størrelse, men vi er enige i, at et stort antal virksomheder samlet set har opnået en stor besparelse.

Vi er dog endnu mere usikre på, om der samlet set er tale om en gevinst for samfundet. Afskaffelsen af revisionspligten har nemlig betydet, at et meget stort antal selskaber slet ikke bruger nogen revisor. Og det fører uundgåeligt til fejl i moms- og skatteregnskaberne. Langt flere end hos de virksomheder, som bruger revisorbistand.

Desværre kan vi ikke bevise, at dette er rigtigt. SKAT skelner nemlig i deres skattegabsundersøgelse ikke mellem de reguleringer, som de foretager hos virksomheder, der bruger et anerkendt revisionshus, og dem som foretages hos virksomheder, som enten slet ikke bruger revisorbistand eller som alene benytter en bogholder.

Vi tillader os at stille spørgsmålstegn ved konklusionen, om at de mindre og mellemstore virksomheder generelt har svært ved at efterleve reglerne. Problemerne er, tror vi, primært koncentreret om de virksomheder, der har fravalgt revision. Og vi synes, at der burde være mere politisk fokus på at dokumentere eller afkræfte den tese.