HVILKE FORDELE FØLGER MED XBRL?

Når virksomheder indsender deres årsrapporter til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i elektronisk form efter XBRL-standarden, er det i første omgang modtagerne, der får glæde af de nye muligheder, fordi de nu kan få alle data direkte ind i deres registre. Der vil derfor være en stor ressourcemæssig gevinst at hente i både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og i de informations-bureauer, fx Experian og NN Markedsdata, der lever af at analysere og videresælge regnskabsoplysningerne fra de ca. 200.000 virksomheder, der på sigt skal indsende deres årsrapporter i XBRL-format. Gevinsten opstår, fordi dataene ikke længere skal genindtastes med håndkraft, men i stedet overføres elektronisk.

Hvilke forandringer vil XBRL betyde for virksomhederne?

På længere sigt vil XBRL-standarden betyde en effektiviseringaf indberetningsarbejdet til fx Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT og Danmarks Statistik samt andre relevante offentlige myndigheder. Men også banker og brancheorganisationer og fondsbørser vil - når XBRL-standarden er fuldt implementeret - være mulige aftagere. Effektiviseringen sker især ved, at man bruger de samme standarder og formater i alle indberetningerne. Samtidig bliver de indberettede oplysninger og regnskaber langt mere standardiserede, end de er nu. Det vil få mange positive konsekvenser:
  • Regnskaberne og årsrapporterne bliver meget mere ensartede. Det betyder, det bliver langt nemmere, end det er nu, at sammenligne og sammenlægge tallene på tværs af virksomhederne.
  • Aktieanalytikere og banker får et mere ensartet billede af virksomhedernes regnskaber og resultater og kan derfor bedre lave sammenligninger.
  •  Samtidig kan den enkelte virksomhed bedre sammenligne sig selv med konkurrenterne. Og brancheorganisationerne kan nemmere lave statistikker for deres branche.

Hvad betyder XBRL for den fremtidige indsendelse af regnskaber?

Når en virksomhed fremover skal indrapportere et regnskabi XBRL-format, vil det foregå ved, at virksomheden eller virksomhedens revisor udlæser en XBRL-fil. og et pdf-dokument. Disse filer indlæses på www.virk.dk. Indsender skal sikre, at der er overensstemmelse mellem det indsendte regnskab og regnskabet i XBRL-format.

Få mere at vide om XBRL

XBRL
Hvordan kan BDO hjælpe?

Hvordan kommer I videre?

Kontakt os og aftal et møde, så vi kan drøfte hvilken løsning, som jeres selskab/koncern skal vælge. Husk en god planlægning sparer jer både for tid og udfordringer.

Vil du vide mere?

Kontakt statsautoriseret revisor og partner

Claus Bonde Hansen

 Tlf.: 76 35 56 94 

E-mail