Navigate Up

    Visse skattefradrag gøres betinget af indberetning(Skat og moms) 

    02-09-2009 10:18

    Af Steen Mørup

    For at sikre korrekt beskatning er der med skattereformen indført regler om, at visse fradrag gøres betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om modtageren.
     
    Det skal gælde for fradrag for:


    • renteudgifter af private lån,
    •  underholdsbidrag til tidligere ægtefælle og
    • underholdsbidrag til børn.
     
    Hidtil har fradrag for renteudgifter mellem privatpersoner ikke været betinget af, at der forinden var afgivet oplysninger til SKAT om modtageren af renterne — altså långiveren. Efter en ny bestemmelse i skattekontrolloven skal personer fremover oplyse SKAT om identiteten af en privat långiver. Fradragsretten for renteudgifterne er betinget af, at låntageren har afgivet disse oplysninger.
     
    Tilsvarende er der indført regler om, at fradrag for underholds– og børnebidrag er betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren.
     
    Reglerne er endnu ikke trådt i kraft. Det vil ske ved en bekendtgørelse fra Skatteministeriet, når de tekniske forudsætninger er til stede.
     
    Spørgsmål kan rettes til Steen Mørup, tlf. 3915 5323, stm@bdo.dk



    Til nyhedslisten