Værdien af en god frokost(Skat og moms)
17-03-2010 09:11
Af
Lars Jacobsen
SKAT har til stor glæde for mange virksomheder fastsat en vejledende sats for måltider i personalekantiner. Den lyder på 20 kr. pr. dag for et såkaldt standardmåltid med drikkevarer og 15 kr. uden drikkevarer.
Medarbejdere, der opkræves en egenbetaling af denne størrelse, skal ikke beskattes af værdien af kantinegodet, og arbejdsgiveren skal ikke indberette dette til SKAT. Heller ikke selv om den faktiske værdi af godet er større. Goder i form af fri kaffe/te og frugt altid er skattefrie og skal ikke indberettes.
Desværre gælder de nye regler ikke alle typer af frokostordninger, ligesom reglerne desværre efterlader en række tvivlsspørgsmål.
Hvem er omfattet?
De nye regler gælder for arbejdspladser, hvor medarbejderne kan købe tilberedt mad og drikke fra en skranke/buffet. Det er uden betydning, om maden er tilberedt af eget køkkenpersonale eller om driften er udliciteret.
Reglerne gælder derimod ikke de tilfælde, hvor en virksomhed får leveret håndmadder fra den lokale slagter eller lignende. I disse tilfælde skal med-arbejderne beskattes, hvis deres egenbetaling ikke svarer til arbejdsgiverens købspris hos slagteren, ligesom virksomheden skal indberette godet til SKAT.
Reglerne gælder heller ikke for lønmodtagere, der har fri kost som led i deres ansættelsesforhold. Det gælder fx køkken- og serveringspersonale samt sygehuspersonale. Disse beskattes af værdien af fri kost med et beløb på kr. 35 pr. måltid.
Hvilken type mad?
De 20 kr. om dagen gælder for standardmåltid. Dette definerer SKAT som fx 3 stk. smørrebrød. Almindelige varme og lune retter betragtes også som standardmåltider.
I mange virksomheder indeholder en frokostordning et udvalg af brød og salater, sild, æg, afskåret pålæg, et mindre udvalg af oste samt én eller to lune retter. Det må antages, at SKAT vil anerkende dette som et standardmåltid.
Satsen gælder derimod ikke for luksusmad og anden ikke almindelig gængs mad. Desværre rummer de nye regler ingen forklaring på, hvornår der er tale om noget sådant.
Ikke bruttolønsfinansiering
Ifølge de nye regler kan disse ikke anvendes, hvis de ansattes anvendelse af kantineordningen modsvares af en kontantlønsnedgang. De 20 kr. (15 kr.) om dagen skal altså betales af beskattede midler. Det fremgår ikke, hvorvidt en kombination er mulig. Altså om en daglig egenbetaling på 20 kr. af beskattede midler kan suppleres af bruttolønsreduktion på fx 200 kr. om måneden.
Månedlig betaling
For at holde administrationen på et minimum opkræves medarbejdernes egenbetaling i mange virksomheder som en månedsbetaling. Spørgsmålet er så, hvor stor den månedlige betaling skal være, for at holde medarbejderne skattefrie og arbejdsgiveren fri af indberetningspligt.
Dette afhænger af de konkrete forhold.
Hvis der regnes med 8 ugers årligt fravær på arbejdspladsen som følge af ferie (5 uger), feriefridage (1 uge), sygdom (1 uge) samt kursus m.v. (1 uge), vil en månedlig betaling på kr. 375 (44 uger á 5 arbejdsdage á kr. 20 / 12) formentlig være tilstrækkelig. Hvis medarbejderne på grund af hjemmearbejdsdage, kundebesøg m.v. gennemsnitligt kun spiser i kantinen 4 dage om ugen, vil en månedlig betaling på 300 kr. formentlig være i orden.
BDO mener
De nye regler har stor praktisk betydning. Derfor fortjener SKAT absolut ros for initiativet.
Vi forstår imidlertid ikke, hvorfor SKAT stædigt fastholder, at der skal være forskel på, om maden tilberedes i virksomhedens eget køkken eller om den hentes hos den lokale slagter. Det er jo en åbenlys diskrimination af de mindre virksomheder, som gerne vil tilbyde frokostordninger til deres medarbejdere, men som ikke har egne køkkenfaciliteter.
Vi forstår heller ikke, hvorfor værdien af et måltid mad skal sættes til 35 kr. for lønmodtagere, der har fri kost som led i deres ansættelsesforhold, når man nu har sat værdien af et standardmåltid til 20 kr. i andre sammenhænge.
Endelig finder vi det ærgerligt, at SKAT bruger 3 stk. smørrebrød som eksempel på et standardmåltid, når det formentlig end ikke i SKATs egne kantiner er et repræsentativt eksempel på indholdet af en almindelig frokostordning anno 2010. Eksemplet efterlader derfor helt unødig megen tvivl om, hvad der skal forstås ved et standardmåltid.
Evt. spørgsmål kan rettes til Lars Jacobsen, tlf. 3915 5322, lar@bdo.dk.
Til nyhedslisten