Udskydelse af løn til 2010(Skat og moms)
27-10-2009 15:11
Af
Ida Helena Gert Jensen
Der er sagt og skrevet rigtig meget om muligheden for at spare skat ved at udskyde udbetalingen af løn til næste år.
Mindst 3 gange har SKAT offentligt bekræftet, at det er fuldt lovligt. Det er ikke tit, vi oplever den slags.
Lovligheden bygger på den såkaldte kildeskattelovsbekendtgørelse. Af den fremgår det, at A-indkomst beskattes på udbetalingstidspunktet, hvis blot dette ikke ligger senere end 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet. Sådan har det været i rigtig, rigtig mange år. Og det er næppe første gang, at nogen har benyttet denne regel til at spare skat. På grund af skattereformen er fordelene denne gang bare meget større.
For topskatteydere udgør besparelsen som tommelfingerregel knap 700 kr. for hver 10.000 kr. løn, der flyttes til næste år. Det siger derfor sig selv, at der skal beløb af en hvis størrelse til, hvis det rigtig skal batte noget.
Muligheden gælder ikke kun for løn, men for al A-indkomst. Især når det gælder bonusudbetalinger kan muligheden derfor være interessant. Der kan således spares over 10.000 kr. i skat på en julebonus på 150.000 kr., hvis udbetalingen af denne udskydes én måned.
Det har været fremme, at muligheden kun består for lønnen i november og december. Det er ikke rigtigt. Muligheden har været til stede siden juli måned.
Mange har spurgt, om SKAT ikke vil kunne tilsidesætte aftaler om udskydelse af lønudbetaling. Fordi der er tale om skattetænkning. Efter vores opfattelse er dette ikke tilfældet. SKAT kan kun gribe ind ved at ændre reglerne.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke kun er for løn, at udskydelse af udbetalingen til 2010 er interessant. Mange selvstændige finansierer givetvis en del af deres privatforbrug i 2009 med en privat kassekredit. De udskyder hævninger i virksomheden til næste år. Og mange hovedaktionærer vælger at udskyde store udbytteudlodninger og aktieafståelser til næste år, hvor marginalskatten på aktieindkomst falder med 3 procentpoint. Den slags tiltag kan der ikke lovgives imod.
Hvis man ønsker at give sig i kast med udskydelse af løn, skal man være opmærksom på følgende:
- Ordningen skal kunne håndteres administrativt. Jo flere der skal have muligheden, jo tungere bliver den administrative byrde. Af samme årsag bør der kun være tale om beløb af en vis størrelse.
- Muligheden for udskydelse gælder kun for endnu ikke udbetalt løn. Man kan ikke tilbagebetale løn med henblik på udskydelse af beskatningen.
- Udskydelsen skal være reel. Hvis udskydelsen suppleres af et personalelån, vil dette formentlig blive sidestillet med en udbetaling af lønnen.
- Udskydelsen behøver efter vores opfattelse ikke at omfatte en hel månedsløn. En medarbejder med en månedsløn på kr. 48.600 kan udmærket vælge kun at udskyde udbetalingen af fx kr. 15.000 til næste år.
- Udskydelsen har konsekvenser i forhold til feriepenge og til pensionsbidrag, som beregnes som en procentdel af lønnen. Også i forhold til medarbejderens deltagelse i en medarbejderobligationsordning såvel som i relation til firmabiler og andre personalegoder kan udskydelsen få konsekvenser.
- Det bør overvejes om en udskydelse kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Udskydelse kræver næppe et tillæg til en ansættelsesaftale. Skriftlig dokumentation af det aftalte — fx i form af en e-mail – anbefales dog.
Evt. spørgsmål kan rettes til Ida Helena Gert Jensen, tlf. 3915 5313 eller igj@bdo.dk.
Til nyhedslisten