Tyske kunders momsnumre(Skat og moms)
09-11-2011 07:10
Af
Louise Eide Hartung
For at kunne sælge varer eller tjenesteydelser uden moms til virksomheder i andre EU-lande, skal den danske leverandør have oplyst kundens udenlandske momsnummer. Dette skal nemlig anføres på fakturaen og bruges ved indberetning af salget til SKAT.
Vi får jævnligt henvendelser fra virksomheder, som har problemer med at indberette deres salg til tyske kunder. Systemet – der bærer navnet ”EU-salg uden moms” - vil ikke acceptere det momsnummer, som den tyske kunde har oplyst.
Som oftest skyldes problemet, at den danske virksomhed har fået oplyst det forkerte momsnummer hos den tyske kunde. Tyske virksomheder har nemlig 2 identifikations-numre, som kan sammenlignes med vores CVR nr. og SE nr. I Tyskland har virksomhed-erne således både et Steurnummer og et Umsatzsteuernummer, hvor det sidste
– forkortet Ust-IdNr – er selve momsnummeret. Det er kendetegnet ved, at det starter med DE og følges af 9 cifre.
Danske virksomheder med salg til tyske kunder skal derfor være opmærksomme på, at bede om kundens Umsatzsteuernummer.
Oplyste momsnumre fra EU-kunder kan i øvrigt tjekkes ved opslag på www.skat.dk under ”TastSelv erhverv – validering af momsregistreringsnumre”. Vi anbefaler altid, at der gøres brug af denne mulighed, sådan at tidrøvende fejl undgås.
Evt. spørgsmål kan rettes til Louise Eide Hartung, tlf. 9626 3874, ljs@bdo.dk
Til nyhedslisten