Tid til budgetlægning(Frie skoler)
02-09-2010 09:21
Af
Klaus Grønbæk Jakobsen
Efteråret er traditionelt tid til budgetlægning. Med det netop udsendte finanslovsforslag kendes de forventede taxametersatser for 2011. Det er sparetider! – og så meget desto mere er en grundig budgettering en nødvendighed.
En skole er en kompleks virksomhed, hvis økonomi påvirkes af mange usikkerhedsfaktorer. Elevtallet kan reelt ændre sig fra dag til dag og skolens væsentligste udgift – lønningerne - kan ikke tilpasses i samme tempo.
Behovet for stærk økonomisk styring underbygges endvidere af de seneste års udvikling i
taxameterne. Taksterne har ikke haft samme stigningstakt som omkostningssiden,
hvor særligt udviklingen på lønområdet har medført, at skolerne har måttet søge dækning
i form af besparelser eller øget skolepengeniveau.
Som en inspiration til budgetteringsprocessen har vi udarbejdet ”Værd at vide om budgetlægning”.
Gratis budgetmodel
BDO tilbyder som altid alle kunder en gratis budgetmodel. I øjeblikket er vi ved at lægge sidste hånd på en helt ny og forbedret version. Den nye version vil give mulighed for at tilpasse budgetperioder og detaljeringsgrad, så det passer til skolens behov. Desuden vil modellen give mulighed for import og eksport af data til de mest almindelige skole-økonomisystemer således, at regnskabstal kan trækkes ind i budgetmodellen og bruges som inspiration, og det færdige budget kan eksporteres til skolens økonomisystem.
Så snart budgetmodellen er færdig informerer vi om det her på siden.
Til nyhedslisten