Sundhedsordninger som personalegode(Skat og moms)
30-09-2009 11:24
Af
Stefan Bjerregaard
Sundhedsordninger er de seneste år – hvor ordningerne under visse betingelser kan tilbydes skattefrit for de ansatte – blevet et attraktivt personalegode. Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt at give et præcist svar på, hvilke ydelser en arbejdsgiver kan afholde skattefrit for medarbejderne.
Er der tale om en sundhedsordning for medarbejderne, der har karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen, vil medarbejderen være skattepligtig heraf.
Praksis
I SKM2005.203.LR (omtalt i Depechen 11/2005), skulle medarbejderne beskattes af en tilbudt sundhedsordning. Der var tale om en årlig undersøgelse af medarbejderne omfattende måling af blodtryk, kolesterol, lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte. Derudover skulle medarbejderne besvare en række spørgsmål med det formål af få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Undersøgelsen vil finde sted med lægelig assistance fra en sundhedsklinik. Blev der i forløbet opdaget tegn på sygdomme, som krævede nærmere undersøgelse eller lægelig behandling, ville dette foregå via medarbejderens egen læge. Ligningsrådet fandt, at den forelagte ordning havde karakter af en helbredsundersøgelse, idet der også indgik måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte. Der var således tale om private sundhedsudgifter og dermed skattepligt for medarbejderne.
I SKM2004.371.LR godkendte Ligningsrådet, at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse på arbejdsgivers foranledning og i arbejdsgivers regi, og undersøgelsen alene omfatter måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt besvarelse af enkelte spørgsmål for at få klarlagt eventuelle helbredsrisici, ikke skulle beskattes. Hvis der viste sig et behov for yderligere undersøgelse eller behandling, blev den ansatte henvist til egen læge. Ligningsrådet lagde vægt på, at der alene var tale om en overordnet generel sundhedsundersøgelse bl.a. med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet og derigennem at nedbringe sygefraværet.
I en ny afgørelse har Skatterådet taget stilling til en sundhedsordning, der udover det i SKM2004.371.LR oplyste, endvidere skulle omfatte en eller flere af følgende målinger:
• Kuliltemåling (kun for rygere)
• Kondital (2-punkts måling på cykel)
Disse to målinger var af afgørende betydning for at kunne klarlægge eventuelle helbredsricisi, idet rygning og fysisk inaktivitet er blandt de værste risikofaktorer, der truer danskernes sundhedstilstand. Begge målinger, var ifølge det oplyste målinger, der er lette at udføre og som kan udføres i forbindelse med de øvrige målinger uden større udstyr eller særligt kvalificeret personale til at udføre disse målinger.
Skatterådet fandt under disse omstændigheder, at der alene var tale om en overordnet og generel forebyggende sundhedsundersøgelse i lighed med de undersøgelser, der var nævnt i SKM2004.371.LR, hvorfor disse undersøgelser vil kunne foretages uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderne. SKM2009.537.SR
BDO mener
En lønmodtager vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser mv. Betaler arbejdsgiveren således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig heraf.
Efter statsskattelovens praksis, kan der dog blive tale om skattefrihed, såfremt der er tale om behandling eller forebyggelse af arbejdsbetingede skader. Med Skatterådets seneste afgørelse er grænsen for, hvad en skattefri sundhedsordning kan indeholde udvidet i forhold til afgørelsen i SKM2004.371.LR. Grænsen mellem skattefrie og de skattepligtige sundhedstilbud fra arbejdsgivers side er således blevet endnu mere hårfin.
Det bemærkes afslutningsvis, at ingen af de ovenfor omtalte ordninger er omfattet af den generelle skattefrihedsbestemmelse i ligningslovens § 30. Efter ligningslovens § 30 er der skattefrihed for arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet sundhedsbehandling. Der kan være tale om behandling i forbindelse med sygdom eller ulykke, behandling for psykiske lidelser, kiropraktorbehandling eller behandling ved misbrug af alkohol mv. Skattefrihed efter bestemmelsen forudsætter imidlertid, at udgifterne afholdes som led i en generel personalepolitik, som omfatter alle medarbejdere, og herudover kræves, at behandlingen skal ske efter henvisning fra en læge.
Spørgsmål kan rettes til Stefan Bjerregaard, tlf. 9626 3959, sbs@bdo.dk
Til nyhedslisten