Splitleasing af firmabiler - godt koncept, men ingen succes(Skat og moms)
17-03-2010 09:15
Af
Finn Madsen
Skatterådet har for nylig offentliggjort en afgørelse om såkaldt splitleasing af firmabiler. Det vil sige biler – typisk på hvide plader – som en virksomhed stiller til rådighed for visse medarbejdere til brug for disses kørsel for firmaet, men som medarbejderne også må bruge til privat kørsel. Under normale omstændigheder skal medarbejderne derfor beskattes af værdien af fri bil.
Formålet med splitleasing er at undgå denne firmabilbeskatning. Det sker ved, at der bliver indgået 2 leasingaftaler for én og samme bil. En aftale mellem leasingselskabet og virksomheden. Og en aftale mellem leasingselskabet og medarbejderen. Samtlige driftsudgifter vedrørende bilen – herunder benzin og værkstedsregninger – betales af leasingselskabet, som indregner disse i leasingydelsen. Den samlede leasingydelse fordeles herefter mellem virksomheden og medarbejderen i forhold til de faktisk kørte km.
I mange tilfælde vil dette være billigere for medarbejderen sammenlignet med en almindelig firmabilordning, hvor medarbejderen betaler for den private brug af bilen via en bruttolønsreduktion.
Konceptet med splitleasing er ikke af nyere dato. Helt tilbage i 2001 godkendte skattemyndighederne således ordningen. Også i den nye afgørelse bekræfter SKAT, at en anvendelse af konceptet fritager medarbejderen for firmabilbeskatning. Der er altså intet nyt under solen.
Ikke desto mindre har den nye afgørelse fået megen omtale. Visse steder er den omtalt som en mirakelkur mod firmabilbeskatning, men det er den ikke.
Efter vores opfattelse er der tale om et koncept, som i princippet er rigtig godt, men som er baseret på et vilkår, som mange vil finde besværligt i praksis. Skattemyndighedernes blåstempling af konceptet er nemlig forbundet med et ufravigeligt krav om, at medarbejderen konstant fører et detaljeret kørselsregnskab for bilen. Et sådant kørselsregnskab skal indeholde følgende oplysninger:
1. Datoen for kørslen.
2. Kilometertællerens udvisende ved dagens begyndelse henholdsvis slutning.
3. Kørslens fordeling mellem privat og erhverv.
4. For den erhvervsmæssige kørsel skal bestemmelsesstedet (kørselsruten) anføres.
Al erfaring viser, at kun meget få orker at føre et så detaljeret kørselsregnskab i længere tid ad gangen. Også selv om der findes masser af elektroniske værktøjer, som kan hjælpe med regnskabet.
Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at et utilstrækkeligt kørselsregnskab normalt vil medføre, at medarbejderen beskattes af værdien af fri bil og ikke får reduceret denne med de betalte leasingydelser.
Evt. spørgsmål kan rettes til Finn Madsen, tlf. 3915 5328, fnm@bdo.dk.
Til nyhedslisten