Skolestart kræver – stadig - en hjælpende hånd(Uddannelse)
26-09-2011 09:00
Af
Mikael Houe
Som en hjælp til de, der vil starte en friskole, udgav BDO sidste år ”Skolestart kræver en hjælpende hånd”. Publikationen er netop kommet i en opdateret udgave.
Det er en stor og alvorlig beslutning at etablere en ny friskole. Det kræver stor entusiasme og engagement fra både lokalsamfundet og den initiativgruppe, som står i spidsen for projektet. Fra ideen er født, til første skoledag kan afholdes, er der mange problemstillinger at forholde sig til.
En friskole er ikke, som ordet antyder, fri. Der er en lang række formelle krav og styringsmæssige vilkår, som skal være opfyldt for, at skolen kan godkendes af Undervisningsministeriet og dermed opnå ret til at modtage statstilskud. Det er derfor vigtigt at få et overblik over disse krav, inden I går i gang.
I vores publikation ”Skolestart kræver en hjælpende hånd” giver vi et indledende overblik over disse krav. Vi har pakket ”skoletasken” med de værktøjer, som skal sikre, at I kommer rigtigt fra start med alle de praktiske gøremål, som skal være på plads, hvis I skal drive en friskole.
Publikationen kan bestilles på bdo.dk/skolestart
Til nyhedslisten