Skattefri kørepenge og diæter(Skat og moms)
16-08-2011 07:15
Af
Lars Jacobsen
Arbejdsgiveres mulighed for at udbetale skattefri kørepenge og diæter til medarbejdere, der er på rejse eller anvender egen bil på jobbet, er en god og praktisk ordning, som alle er glade for. Den betyder nemlig, at medarbejderne slipper for at holde styr på en masse småbilag.
Udbetaling af skattefrie godtgørelser kan imidlertid ikke ske uden videre. En række betingelser skal være opfyldt. To af de helt grundlæggende betingelser er følgende:
- Kun lønmodtagere kan få udbetalt skattefrie godtgørelser. Dette skal forstås helt bogstaveligt. En medarbejder, der ikke modtager løn, kan ikke få udbetalt skattefrie godtgørelser.
- Umiddelbart skulle man ikke tro, at dette var noget større problem, men faktisk er der mange hovedaktionærer, som undlader at hæve løn i deres selskab, hvilket altså udelukker dem fra at få udbetalt skattefrie godtgørelser. Dette er alt for mange desværre ikke klar over. Det er ikke muligt at sige noget generelt om, hvor stor en løn der skal hæves, da det afhænger af de konkrete forhold og derfor kan variere fra person til person.
- Det er ikke tilladt at modregne de skattefrie godtgørelser i den faste løn. Den almindelige løn må altså ikke løbende hæves eller sænkes som følge af udbetaling af skattefrie diæter eller kørepenge.
- SKAT har i en ny afgørelse fastslået, at tilfælde, hvor en medarbejder ansættes til en meget lav løn med tillæg af skattefrie diæter, skal sidestilles med modregning, når det samlede vederlag til medarbejderen i sammenhæng med dennes mulighed for skattefradrag efter rejsereglerne giver denne et samlet udkomme, der svarer til en overenskomstmæssig løn.
- Den konkrete sag handlede om en landmand, der ville ansætte udenlandsk arbejdskraft op til 10 måneder om året til en relativt beskeden månedsløn, men med tillæg af skattefri rejsegodtgørelse og med mulighed for skattefradrag efter rejsereglerne med op til kr. 50.000 årligt.
- Omfanget af de skattefrie diæter kunne angiveligt fastlægges allerede ved starten af ansættelsesforholdet. Det synes således at have været landmandens hensigt at kombinere reglerne i en sådan grad, at medarbejderne samlet opnåede, hvad der svarede til en overenskomstmæssig løn. Dette har formentlig været afgørende for udfaldet af sagen, hvor SKAT altså fastslog, at diæterne ikke kunne udbetales skattefrit.
Evt. spørgsmål til ovenstående kan rettes til Lars Jacobsen, tlf. 3915 5322, lar@bdo.dk
Til nyhedslisten