Skat af kursgevinster på obligationer hos selskaber og fonde(Skat og moms (bl.a. Depechen))
27-10-2010 07:20
Af
Karsten Gianelli
Med virkning fra og med indkomståret 2010 skal selskaber og fonde som hovedregel medregne gevinst og tab på fordringer efter lagerprincippet. Selskaber med regnskabsår som fx 1/7 – 30/6 eller 1/10 – 30/9 har således allerede afsluttet indkomståret 2010.
Vi har i den seneste tid fået en del spørgsmål om de nye regler og benytter derfor anledningen til en omtale af de væsentligste dele af disse.
Hvilke fordringer er omfattet?
Den tvungne lagerbeskatning gælder for obligationer, pantebreve, gældsbreve, garantbeviser mv. Det er uden betydning, om der er tale om fordringer i danske kroner eller i fremmed valuta og om fordringerne er børsnoterede eller ej.
Fordringer, der IKKE er omfattet
Fordringer på koncernforbundne selskaber er IKKE omfattet. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af aktierne i hvert selskab. Formuleringen indebærer, at en fordring vedbliver med at være omfattet af reglen også efter at koncernforbindelsen måtte være ophørt.
Varedebitorer er heller IKKE omfattet. Dette omfatter tilgodehavender fra salg af varer eller tjenesteydelser.
For begge typer fordringer kan der – uden tilladelse fra SKAT – frivilligt vælges lagerbeskatning. Valget skal træffes for alle fordringer i hver kategori, men ikke nødvendigvis begge kategorier. Der kan altså godt vælges lagerbeskatning af varedebitorer uden at gøre det for koncernfordringer.
Lagerbeskatning af koncernfordringer er almindeligvis uden interesse, da tab på sådanne ikke er fradragsberettiget.
Frivillig lagerbeskatning af varedebitorer vil derimod være interessant for rigtig mange selskaber. Det betyder nemlig, at der kan opnås fradrag for tab på debitorer FØR tabet er endeligt konstateret.
Hvis der vælges frivillig lagerbeskatning, kan der kun skiftes tilbage til realisationsbeskatning efter forudgående tilladelse fra SKAT.
Indgangsværdier
Lagerprincippet indebærer, at gevinst og tab opgøres som forskellen mellem fordringens værdi ved årets begyndelse henholdsvis slutning.
Ved overgang fra realisations- til lagerbeskatning skal fordringens oprindelige anskaffelsessum anvendes som primoværdi. Det gælder såvel ved tvungen som frivillig overgang.
Værdiansættelse af fordringer
Ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer skal disse værdiansættes til deres faktiske handelsværdi på statustidspunktet.
For børsnoterede obligationer er markedsværdien let at fastslå.
Ikke-børsnoterede fordringer i form af pante- og gældsbreve samt varedebitorer må værdiansættes efter et skøn. Der vil i denne forbindelse kunne lægges vægt på fordringernes løbetid og forrentning og på debitorernes betalingsevne.
Det må formodes, at der vil kunne tages udgangspunkt i den værdi, hvortil fordringerne er optaget i selskabets regnskab. Det vil have formodningen imod sig, at en fordring i skattemæssig henseende vil kunne værdiansættes lavere end dens regnskabsmæssige værdi.
Særligt for fonde
Såvel erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende fonde har mulighed for at eliminere skatten af urealiserede kursgevinster via fradragsberettigede uddelinger. Det er således muligt at uddele nettokursgevinster uanset om disse knytter sig til den bundne kapital eller ej, og uanset om de rent beløbsmæssigt først kan opgøres efter indkomstårets udløb. Det er dog en betingelse, at fonden rent faktisk har forpligtet sig til uddelingen. Det betyder formentlig, at modtageren skal underrettes inden årets udgang.
Der kan foretages fradrag for uddelinger til såvel almenvelgørende og almennyttige formål som til andre vedtægtsmæssige formål, hvor modtageren er skattepligtig.
Beskatningen af nettokursgevinster kan derimod ikke udlignes ved blot at foretage hensættelser til sådanne uddelinger. Der skal altså være tale om faktiske uddelinger.
Evt. spørgsmål kan rettes til Karsten Gianelli, tlf. 3915 5304, kgi@bdo.dk.
Til nyhedslisten