SPAR tid på opgørelse af statsrefusion i særligt dyre enkeltsager(Offentlig revision og rådgivning)
31-08-2011 15:00
Af
Chefkonsulent Poul Movild
Reducer tidsforbruget med 25 %
Ny metode til opgørelse af særligt dyre enkeltsager efter 2010
Statsrefusion på særligt dyre enkeltsager efter § 176 i Lov om social service, blev indfaset over en 4-årig periode fra 2007 til 2010.
2010 var første år med de fuldt indfasede refusionsgrænser på særligt dyre enkeltsager. Hvor det de første år bedst kunne betale sig at opgøre og periodisere alle udgifter efter Lov om social service, er refusionsgrænserne nu så høje, at en ny metode er påkrævet.
Vi anbefaler, at kun dyre enkeltsager udvælges og periodiseres. Vi har udviklet en metode, som individuelt tilpasses den enkelte kommunes konteringspraksis. Metoden udpeger enkelt og sikkert alle udgifter til en dyr enkeltsag, uanset om udgiften er registrantbogført i kommunens økonomisystem, findes i et fagsystem, eller på en belægningsliste fra en institution. Metoden testes på kommunens historiske opgørelse af særligt dyre enkeltsager i 2010, for at sikre at alle dyre enkeltsager identificeres. Herefter opstilles en løsningsmodel, som er klar til brug for 2011-opgørelsen og efterfølgende regnskabsår.
Kommunens besparelse er typisk 25 % af det eksisterende tidsforbrug.
Ændringer i konteringen af særligt dyre enkeltsager fra år 2012
Økonomiaftalen for 2012, der er blevet indgået mellem regeringen og KL, betyder, at konteringen af særligt dyre enkeltsager fremover ændres.
Med den nye økonomiaftale er kommunernes refusionsindtægt fra de særligt dyre enkeltsager ikke længere en del af servicerammen. Det betyder, at kommunerne har et kraftigt incitament til at få kommende berigtigelser med i regnskabet for 2011.
Vi har stor erfaring med at hjælpe kommunerne med at berigtige og hjemtage manglende refusion i forbindelse med særligt dyre enkeltsager.
Vi anvender analyseværktøjet BDO DataAnalyse til at foretage en ny opgørelse, hvor alle relevante udgifter medregnes i refusionsgrundlaget, og hvor udgifterne periodiseres i overensstemmelse med gældende regler.
Vi kan også hjælpe med etablering af forretningsgange, der sikrer, at statsrefusionen bliver opgjort korrekt, og vi yder tilbud om regnearksmodel til opgørelsen af dette.
Få mere at vide
I er altid velkomne til at kontakte os. Vi fortæller gerne om vores løsninger og fremlægger konkrete eksempler, der har hjulpet andre kommuner. Læs også vores info om Spar 25% af jeres tid.
Kontakt
Chefkonsulent Poul Movild, 51 58 60 32, pom@bdo.dk
Til nyhedslisten