Navigate Up

    Restskat for 2010 - fristen den 30/12(Skat og moms) 

    22-12-2010 07:25

    Af Jesper Larsen

    Hvis man regner med at få restskat for indkomståret 2010 og gerne vil slippe for det ikke-fradragsberettigede rentetillæg, skal pengene overføres til SKAT senest torsdag den 30. december, der er årets sidste bankdag.

    For selvstændige, der anvender virksomhedsskatteordningen, vil det normalt være mere fordelagtigt at vente med betalingen til efter nytår også selv om det medfører et lille restskattetillæg. Det skyldes, at de ved at vente kan foretage større opsparing i deres virksomhedsordning for 2010.

    For 2010 udgør restskattetillægget 4,2 % p.a., hvilket for de fleste svarer til en lånerente på lidt over 6 %. For 2009 udgjorde restskattetillægget 4,6 % p.a.

    Har man betalt for meget i skat, får man et skattefrit rentetillæg på 0,2 % p.a. for 2010, når pengene til sin tid bliver udbetalt. Sidste år lød denne sats på 0,6 % p.a.

    Evt. spørgsmål kan rettes til Jesper Larsen, tlf. 3915 5303, jmu@bdo.dk.



    Til nyhedslisten