Rentesatser for restskat og overskydende skat(Skat og moms)
04-01-2012 07:05
Af
Steen Mørup,
stm@bdo.dk
SKAT har offentliggjort de nye rentesatser for henholdsvis restskat og overskydende skat.
For indkomståret 2011 udgør det ikke fradragsberettigede restskattetillæg 5,4 %, hvilket for de fleste svarer til en lånerente på lidt over 8 %. For 2010 udgjorde restskattetillægget 6,2 %.
Betales restskatten inden den 1. juli 2012 skal der betales en dag-til-dag-rente på 3,4 %. Ved en restskat på 16.458 kr., der betales den 15. januar 2012, skal der altså betales en ikke fradragsberettiget rente på 23 kr.
Har man betalt for meget i skat, får man et skattefrit rentetillæg på 0,5 % for 2011, når pengene til sin tid bliver udbetalt. Sidste år lød denne sats også på 0,5 %. En overskydende skat på 8.200 kr., giver dermed en skattefri rentegodtgørelse på 41 kr.
Til nyhedslisten