Navigate Up

    Rentefrie lån til eller fra danske selskaber(Skat og moms) 

    06-07-2010 12:34

    Af Ida Helena Gert Jensen

    Finanskrisen betyder, at mange låntagere ikke er i stand til at betale hverken renter eller afdrag på deres gæld. Som udgangspunkt fritager dette imidlertid ikke långiveren for beskatning af den modstående renteindtægt. Når det gælder lån mellem koncernforbundne selskaber og lån fra aktionærer (personer) til selskaber fører dette ofte til overvejelser om, at lade mellemværenderne være uforrentede. I alle tilfælde for en periode. Dette er imidlertid ikke uden skattemæssige risici.

    Rentefrihed anses ikke som et normalt forretningsvilkår. SKAT vil derfor som udgangspunkt kunne fiksere en rente. Altså et skønnet rentebeløb. Men der findes undtagelser, ligesom det ikke er uden betydning, om der er tale om lån mellem koncernforbundne selskaber eller om et af disse er hjemmehørende i udlandet. I hovedtræk kan konsekvenserne for danske selskaber / personer illustreres således:

    Kreditor / debitor   Dansk selskab   Udenlandsk selskab
    Dansk selskab OK med rentefrihed, men kun hvis selskaberne er sambeskattet eller debitor er åbenbart insolvent. (1) OK med rentefrihed, men kun hvis selskaberne er sambeskattet eller debitor er åbenbart insolvent. (1)
    Udenlandsk selskab  OK med rentefrihed (2)  -
    Dansk person Kun OK med rentefrihed, hvis debitor er åbenbart insolvent.  Kun OK med rentefrihed, hvis debitor er åbenbart insolvent.
    Udenlandsk person  OK med rentefrihed (2)   -

    Ad 1.
    Hvis selskaberne er sambeskattet vil en eventuel beskatning af en fikseret rente-indtægt i kreditorselskabet blive modsvaret af et tilsvarende rentefradrag i debitorselskabet. Den manglende betaling af renten er udtryk for et tilskud, som er skattefrit for debitorselskabet henholdsvis ikke fradragsberettiget for kredi-torselskabet. Sambeskatningsindkomst ændres derfor ikke.

    Kravene til dokumentationen af åbenbar insolvens er ganske strenge. En negativ regnskabsmæssig egenkapital er i sig selv uden betydning.

    Ad 2.
    SKAT vil normalt ikke tage initiativ til fastsættelse af et fikseret rentefradrag i det danske selskab, med mindre dette er omfattet af rentefradragsbegræns-ningsreglerne og det modsvarende tilskud ikke er skattefrit.

    Evt. spørgsmål til ovenstående kan rettes til Ida Helena Gert Jensen, tlf. 3915 5313, igj@bdo.dk.



    Til nyhedslisten