Politisk vilje til forandring i Randers(Pressemeddelelse)
07-05-2010 11:44
Af
Tina Richard Johnsen
I 2009 kunne Randers Kommune konstatere, at udgifterne på det specialiserede socialområde løb løbsk. Hvert år steg tallene i regnskaberne, selvom det var et ønske at få tallene til at gå ned af. Det fik Randers Kommune til at bede om en rapport fra BDO Kommunernes Revision, der skulle afdække, hvordan pengene blev brugt og til hvad.
”Randers Kommune blev ved kommunesammenlægningen i 2007 sammensat af flere små og halve kommuner. Inden da havde de hver deres måde at gøre tingene på, og det betød, at mange efter sammenlægningen skulle til at sagsbehandle på en ny måde. Området blev opdelt, så nogle tog sig af det forebyggende arbejde og andre tog sig af anbringelser,” fortæller viceborgmester i Randers Kommune Steen Bundgaard.
”I budgetforhandlingerne for 2007 vedtog vi en besparelse på området, men i stedet blev budgettet overskredet,” fortæller formand for børne- og skoleudvalget Bjarne Overmark.
”Vi politikere kom frem til, at vi måtte have et fælles grundlag at diskutere økonomien på området ud fra. Vi var enige om at ville gøre noget, men havde ikke noget overblik – og derfor bestilte vi rapporten”, fortæller viceborgmester Steen Bundgaard.
Regnskabet løb løbsk
Regnskabet for området ”Børn og Familie” var i 2007 109 mio. kr., mens det i 2009 var steget til 144 mio. kr.
”Rapporten viste, at vi har højere udgifter på området end sammenlignelige kommuner – men vi har ikke flere sager, så årsagen måtte ligge andre steder. Rapporten gav os fakta, som vi kunne handle ud fra”, fortæller viceborgmester Steen Bundgaard.
”Med undersøgelsen fandt vi også ud af, at ingen i kommunen vidste, hvad hver sag kostede – simpelthen fordi vi ikke havde et økonomistyringssystem, der kunne fortælle os det. Så et af de første tiltag var implementering af et system, der gav overblik over, hvad hver eneste sag koster, fortæller Bjarne Overmark. ”Nu kan vi måned for måned se udgifterne, fordi vi har fået et styringssystem, vi kan bruge til noget”.
Rapporten påpegede også det uhensigtsmæssige i, at børne- og familieområdet var opdelt, så nogle sagsbehandlere tog sig af forebyggende tiltag, mens andre tog sig af anbringelser. Det betød, at nogle familier oplevede at skifte sagsbehandler i forløbet – og det betød, at de to typer sagsbehandlere ikke udnyttede hinandens viden fuldt ud.
”Nu er det et helt team, der vurderer de enkelte anbringelsessager og ikke kun en enkelt sagsbehandler. Vi vil i højere grad bruge børnenes nærområde og i hver enkelt sag vurdere, hvad det enkelte barn har brug for af støttetimer og andre hjælpemidler.”, fortæller Steen Bundgaard.
”Med mere fokus på nærmiljøet vil børnene ikke opleve så mange skift i deres liv, fortæller Bjarne Overmark”.
Alle anbefalinger følges
Rapporten er bl.a. udarbejdet på baggrund af statistisk materiale, interviews på alle niveauer på området samt en analyse af 25 % af de aktuelle anbringelsessager. 5 måneders undersøgelse endte med 11 konkrete anbefalinger til, hvordan Randers Kommune kan gøre det bedre og billigere.
”Vi følger rapportens 11 anbefalinger slavisk. På hvert eneste udvalgsmøde i skoleudvalget og økonomiudvalget får vi en status på, hvor langt vi er med anbefalingerne. Vi har sat fokus på, hvad der sker med de her børn”, fortæller Bjarne Overmark.
”Punktet er fast på dagsordnen for udvalgsmøder minimum et halvt år frem. Vi går forhåbentlig fra at diskutere økonomi til at få rapporteringer om, hvad der sker,” fortæller Bjarne Overmark.
Politisk vilje til at løse problemerne
Det er ikke første gang, at en kommune bestiller en rapport, men det er måske første gang, at en rapports anbefalinger følges så slavisk som denne. Hvad skyldes det?
”BDO Kommunernes Revision præsenterede rapporten på et budgetseminar for kommunalbestyrelsen, og der var fuld opbakning til det. Alle politikerne var enige om at ”det her vil vi.” Der var helt klart politisk vilje til at gøre noget ved problemerne,” fortæller direktør for Børn og Skole i Randers Kommune Søren Kjær.
”Andre rapporter har måske været mere løse, og derfor er deres anbefalinger og resultater ikke blevet brugt på samme måde som denne,” fortæller Steen Bundgaard.
”Vi tog de 11 anbefalinger og lavede vores eget skema til at holde styr på, hvor langt vi er nået med de enkelte områder. Vi holder ugentlige styregruppemøder og følger op på, hvordan det går. Nogle af tingene er allerede implementeret, mens andre er i en fortløbende proces, der i princippet aldrig ender. Først og fremmest er vi i gang med at få et økonomistyringssystem, og derudover har vi gennemført nogle organisatoriske ændringer.”
”Nu er vores dispositioner koblet med regnskabsførelse og det giver os meget bedre muligheder for opfølgning”, fortæller Søren Kjær.
Ikke den eneste kommune med problemer
”Generelt kan kommuner blive skarpere på, hvordan de bruger deres penge”, fortæller chefkonsulent i BDO Kommunernes Revision Christina Kaae Simonsen, der var med til at udarbejde rapporten i Randers.
”Sagsbehandlerne skal tænke økonomisk i deres arbejde. Det vil de rigtig gerne, men de mangler ofte redskaberne,” fortæller hun.
Også Bjarne Overmark mener, at andre kommuner kunne gøre som Randers Kommune.
”Området for udsatte børn og unge er blevet et reservat uden for ledelsesmæssig kontrol i mange kommuner. Det er det ikke længere i Randers Kommune.” slutter udvalgsformanden.
Fakta om rapporten
- Er udarbejdet af BDO Kommunernes Revision i foråret 2009
- Bygger på statistisk materiale, økonomidata, skriftligt materiale, interviews med ledere og medarbejdere, samt en analyse af udvalgte aktuelle anbringelsessager.
- Finder, at Randers Kommune har færre sager, men bruger flere penge
- Kommer med 11 konkrete anbefalinger.
For yderligere oplysninger kontakt
Chefkonsulent Christina Kaae Simonsen, tlf.: 24 29 51 00
Til nyhedslisten