Personalegoder og personaleforeninger(Skat og moms)
25-05-2011 07:10
Af
Lars Jacobsen
I Depechen 2011, nr. 10, omtalte vi en kommende vejledning fra SKAT om de goder, som medlemmer af personaleforeninger modtager. Vi bemærkede i den forbindelse, at vi ville rette henvendelse til SKAT om den forskelsbehandling, der kan opstå, når arbejdsgivere giver bidrag til aktiviteter – fx firmasport – uden for arbejdspladsen og dette ikke sker gennem en personaleforening.
Der er imidlertid ikke udsigt til, at vores henvendelse til SKAT vil ændre noget. Tværtimod har skatteministeren overfor Folketingets Skatteudvalg nu klart fastslået, at der ikke er planer om ændring reglerne.
Reglerne kan derfor i hovedtræk nu illustreres således:
Generelle firmafester,
herunder julefrokost og
sommerfest. Det vil sige
fester for hele firmaet
eller for afdelinger/enheder |
Skattefrit for
medarbejderne |
Skattefrit for
medlemmerne |
Aktiviteter på
arbejdspladsen for mindre
grupper af medarbejdere |
Skattefrit for
medarbejderne |
Skattefrit for
medlemmerne |
BDO mener
Vores indsats for at få ændret reglerne har ikke båret frugt, og det ærgrer os. Vi glæder os dog over, at der nu er skabt klarhed omkring reglerne, fordi dette giver mulighed for, at man kan indrette sig efter disse. Til virksomheder med mange personaleaktiviteter uden for arbejdspladsen vil det således være et godt råd, at afvikle disse i videst muligt omfang i regi af personaleforeningen, da dette er det eneste sikre værn mod beskatning af medarbejderne.
For god ordens skyld bemærkes, at det verserende lovforslag om en bagatelgrænse for personalegoder naturligvis vil betyde, når / hvis det ellers vedtages, at en del lønmodtagere i praksis ikke vil blive beskattet af arbejdsgiveres bidrag til aktiviteter uden for arbejdspladsen, fordi de samlet set ikke modtager skattepligtige personalegoder til en værdi på over kr. 1.000 årligt. Dette vil dog nok primært være til glæde for de offentligt ansatte. Lønmodtager, der modtager en årlig julegave på op mod max. grænsen på 700 kr. vil således meget nemt komme over bagatelgrænsen.
Evt. spørgsmål kan rettes til Lars Jacobsen, tlf. 3915 5322, lar@bdo.dk
Til nyhedslisten