Optionsaftaler vedrørende aktier(Skat og moms)
27-04-2011 07:15
Af
Ida Gert Jensen
En option er en finansiel kontrakt, der giver den ene part en ret, men ikke en pligt, til at købe eller sælge et givent aktiv, f.eks. en aktie. I visse tilfælde rummer optionsaftaler begge dele. Altså en køberet til den ene part og en salgsret til den anden part. Overdragelsen finder herefter i civilretlig forstand først sted, når og hvis en af parterne udnytter sin ret.
Skattemæssigt er det ikke helt så enkelt. Fra praksis findes der således flere eksempler på, at indgåelse af en optionsaftale er sidestillet med salg. Det medfører en fremrykket beskatning.
Statuering af afståelse sker dog kun i de tilfælde, hvor optionsaftalen er udformet på en sådan måde, at det må anses for usandsynligt, at køberetten/salgsretten ikke vil blive udnyttet. Udstedelse af ensidige optioner – altså aftaler, hvor kun den ene part har en ret - rummer derfor sjældent risiko for, at SKAT skulle kunne hævde, at der er handlet allerede på tidspunktet for udstedelse af optionen.
Derimod skal man være temmelig forsigtig med aftaler, der rummer modgående købe-/salgsretter.
Den ledende dom på området blev afsagt af Højesteret i 2005 og angik et tilfælde, hvor 2 selskaber havde indgået en optionsaftale omkring en større post aktier. Efter aftalen havde det ene selskab en køberet til aktierne på et fremtidigt tidspunkt til en fast pris på 92 mio. kr. Blev køberetten ikke udnyttet, havde den anden part en salgsret til de samme aktier til en fast pris på 125 mio. kr. Sagt med andre ord, så ville det kunne koste indehaveren af køberetten en merudgift på 33 mio. kr., hvis denne ikke blev udnyttet. Under disse omstændigheder fastslog Højesteret, at det allerede på aftaletidspunktet måtte have stået klart for parterne, at køberetten ville blive udnyttet, og at der derfor i skattemæssig henseende allerede var handlet på tidspunktet for indgåelsen af optionsaftalen.
Modsat udfald fik en sag fra 2008. Også denne handlede om overdragelse af en post aktier. I dette tilfælde fik ejeren af aktierne en salgsret, som kunne udnyttes på et fremtidigt tidspunkt til en fast pris på 89 % af den nuværende kurs. Blev denne ikke udnyttet, havde modparten til gengæld en køberet til en fast pris på 125 % af den nuværende kurs. Hvis kursen på udnyttelsestidspunktet var uændret i forhold til kursen på tidspunktet for indgåelsen af optionsaftalen, ville ingen af parterne derfor gøre en god handel ved at udnytte deres ret. Det var således beregnet, at der bestod en statistisk sandsynlighed på 20 % for, at ingen af optionerne ville blive udnyttet. Som følge heraf var SKAT enig i, at indgåelsen af optionsaftalen ikke skulle sidestilles med et salg af aktierne i skattemæssig henseende.
På baggrund af denne praksis er det vores vurdering, at tilfælde med modgående købe-/salgsretter altid vil være behæftet med stor risiko, hvis prisen i begge tilfælde er den samme. Parterne skal i alle tilfælde vide, at de i sådanne tilfælde påtager sig en tung bevisbyrde.
Det er ikke muligt præcist at sige, hvor stor en prisforskel der skal være, for at eliminere risikoen. Vi anbefaler dog generelt en forskel på op mod mindst 20 %. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at få SKAT til at blåstemple sådanne aftaler via en anmodning om bindende svar.
Evt. spørgsmål kan rettes til Ida Gert Jensen, tlf. 3915 5313, igj@bdo.dk
Til nyhedslisten