Om afkald på indtægt med tilbagevirkende kraft(Skat og moms)
18-08-2010 07:25
Af
Allan Christophersen
Skattemæssigt er det helt i orden at give afkald på indtægt. Hverken personer eller selskaber kan således beskattes af indkomst, som der gives afkald på. Dette kræver dog, at afkaldet er givet på forhånd, og at det er ubetinget. Hvis man vil undgå beskatning må man altså ikke betinge sig, at pengene i stedet skal gå til en anden.
Skattemæssigt accepteres det altså ikke, at afkaldet gives med tilbagevirkende kraft. Dette fremgår klart af en ny dom fra Vestre Landsret.
Sagen handlede om et selskab, der havde bortforpagtet sin virksomhed til et koncernforbundet selskab. Mellem selskaberne var der oprettet en forpagtningsaftale, hvori størrelsen af forpagtningsaftalen var bestemt.
Driften af virksomheden gav underskud. I starten af 2002 aftalte selskaberne derfor, at den aftalte forpagtningsafgift for 2001 skulle nedsættes ca. 1,2 mio. kr. Året efter gentog historien sig, idet selskaberne i starten af 2003 – stadig på grund af forpagterens dårlige økonomi – aftalte at nedsætte forpagtningsafgiften for 2002.
Disse aftaler ville SKAT ikke anerkende, fordi de var indgået med tilbagevirkende kraft. SKAT krævede derfor, at bortforpagteren skulle betale skat af de oprindeligt aftalte forpagtningsafgifter. Dette blev tiltrådt af Vestre Landsret, som bemærkede, at det er et grundlæggende princip, at afkald på indtægt IKKE kan tillægges skattemæssig virkning, når afkaldet sker efter, at der er erhvervet ret til denne.
Under sagen fastslog en syns- og skønsmand, at de nedsatte forpagtningsafgifter svarede til, hvad uafhængige parter ville have aftalt. De oprindeligt aftalte forpagtningsafgifter oversteg dermed markedslejen. Selskabet gjorde på denne baggrund gældende, at det ikke kunne forpligtes til at betale skat af indtægter ud over dette niveau, da det i skattereglerne er bestemt, at koncernforbundne selskaber skal anvende de priser og vilkår, som uafhængige parter ville have aftalt.
Heri var Landsretten ikke enig. Landsretten fastslog, at der i skattereglerne er givet SKAT mulighed for at korrigere skatteansættelser i tilfælde, hvor der ikke er handlet på armslængde vilkår, men at bestemmelsen ikke kan bruges til at ændre på en skatteyders adgang til at ændre på indgåede aftaler.
BDO mener
Vi finder det svært forståeligt, at man på den ene side kræver, at der altid skal handles på armslængde vilkår, mens man på den anden side kun vil tillægge SKAT en korrektionsadgang, når dette ikke er tilfældet. Det ville være rart om Højesteret fik mulighed for at udtale sig om dette spørgsmål.
Evt. spørgsmål kan rettes til Allan Christophersen, tlf. 3915 5302, alc@bdo.dk.
Til nyhedslisten