Ny værdiansættelsesvejledning fra SKAT(Skat og moms)
30-09-2009 11:20
Af
Karsten Gianelli
Den 21.8. 2009 har SKAT offentliggjort en ny vejledning om værdiansættelse af virksomheder, herunder værdiansættelse af goodwill og andre immaterielle aktiver, i det følgende benævnt Værdiansættelsesvejledningen.
Værdiansættelsesvejledningen vedrører efter sit indhold alene koncerninterne overdragelser, hvor der er krav om dokumentation for, at overdragelsen er sket til handelsværdi.
Indtil udsendelsen af Værdiansættelsesvejledningen har SKAT kun vejledt om generelle principper for værdiansættelse af unoterede aktier/anparter og goodwill i TSS-Cirkulære 2000-9 (unoterede aktier) og 2000-10 (goodwill). Principperne i disse cirkulærer er ret enkle og skematiske, og er navnlig karakteriseret ved, at værdiansættelsen af goodwill alene er baseret på historiske tal, både når goodwill værdiansættes selvstændigt, og når goodwill indgår som del af værdien af et selskab. Da den markedsmæssige værdiansættelse af en virksomhed normalt ikke baserer sig på de historiske tal, men på forventningerne til den fremtidige indtjening, konkluderer SKAT i Værdiansættelsesvejledningen, at disse værdiansættelsesprincipper ofte vil være utilstrækkelige til fastsættelse af handelsværdien af en virksomhed/et selskab og af immaterielle aktiver.
Det fastslås dog i Værdiansættelsesvejledningen, at TSS-Cirkulærerne fra 2000 ikke ophæves, men at værdiansættelsesmodellerne heri fremover vil få en mere begrænset anvendelse. Efter Værdiansættelsesvejledningen vil disse beregningsmodeller nu alene være egnede til værdiansættelse af mindre virksomheder, som er karakteriseret ved:
- en stabil indtjening, dvs. hvor den historiske indtjening er en rimelig målestok for et skøn over den fremtidige indtjening, og
- meget begrænsede immaterielle aktiver ud over goodwill.
I alle andre koncerninterne overdragelser lægger Værdiansættelsesvejledningen op til anvendelse af andre udbredte og anerkendte værdiansættelsesmetoder, som i praksis anvendes ved værdiansættelse af virksomheder og immaterielle aktiver, først og fremmest den såkaldte DCF-model (Discounted Cash Flow). Efter denne model ansættes værdien af en virksomhed på basis af en beregnet nutidsværdi af virksomhedens skønnede fremtidige indtjening.
Værdiansættelsesvejledningen indeholder en udførlig beskrivelse af både DCF-modellen og en række andre modeller, som kan anvendes som alternativ eller supplement til DCF-modellen.
BDO mener
Ved overdragelse af virksomhed og andele heri i form af aktier/anparter mellem interesseforbundne parter vil SKAT kontrollere, at overdragelsen er sket til handelsværdi.
Har man ikke andre rimelige udtryk for handelsværdien i form af uafhængige transaktioner eller lignende, må man anvende de retningslinjer, som SKAT har fastsat for beregning af handelsværdien.
Med udsendelsen af Værdiansættelsesvejledningen eksisterer der nu i realiteten 3 forskellige sæt retningslinjer fra SKAT.
- Værdiansættelsescirkulæret fra 1982, hvorefter unoterede aktier/anparter kan værdiansættes til den såkaldte formueskattekurs. Cirkulæret indeholder også retningslinjer for værdiansættelse af en række andre aktiver. Cirkulæret er fortsat gældende, men kan alene anvendes til værdiansættelse af aktiver ved direkte overdragelser mellem personer inden for gaveafgiftskredsen og ved udlæg fra dødsboer.
- TSS-Cirkulære 2000-9 og 2000-10, som indeholder beregningsmodeller for værdiansættelse af unoterede aktier/anparter og for værdiansættelse af goodwill. Fremover vil disse modeller alene kunne anvendes til værdiansættelse af mindre virksomheder med stabil indtjening og meget begrænsede immaterielle aktiver ud over goodwill.
- Værdiansættelsesvejledningen, som skal anvendes i alle koncerninterne overdragelser, hvor TSS-Cirkulærerne fra 2000 ikke kan anvendes.
Det afgørende er fortsat, at det kan underbygges, at overdragelse af virksomheder og immaterielle aktiver mellem interesseforbundne parter er sket til handelsværdi. Og det afgørende ved valg af værdiansættelsesmetode er, om den valgte model er den bedst egnede til at fastslå handelsværdien.
SKATs retningslinjer skal derfor kun anvendes, når man ikke har et mere sikkert grundlag for en værdiansættelse i form af uafhængige transak-tioner eller lignende.
Det vil formentlig være SKATs synspunkt, at når der ikke er et mere sikkert grundlag for en værdiansættelse, så er udgangspunktet, at værdiansættelsen skal ske på grundlag af modellerne i Værdiansættelsesvejledningen, med mindre man klart er inden for anvendelsesområdet for TSS-cirkulærerne fra 2000, som fremover nok kun vil omfatte mindre håndværksvirksomheder o.lign., eller er inden for anvendelsesområdet for Værdiansættelsescirkulæret fra 1982, som altså alene omfatter direkte overdragelser mellem personer inden for gaveafgiftskredsen og fra dødsboer.
Der er derfor næppe tvivl om, at behovet for at anvende værdiansættelsesmodellerne i Værdiansættelsesvejledningen vil blive øget betydeligt, også selv om de er betydeligt mere komplicerede – og derfor mere ressourcekrævende - end modellerne i TSS-cirkulærerne fra 2000 og Værdiansættelsescirkulæret fra 1982.
Spørgsmål kan rettes til Karsten Gianelli, tlf. 3915 5304, kgi@bdo.dk.
Til nyhedslisten