Navigate Up

    Bespisning af personale ved overarbejde giver nu momsfradrag! En julegave fra SKAT!(Skat og moms) 

    22-12-2011 10:00

    Af Sten Kristensen

    Momspligtige virksomheder, som har afholdt udgifter til bespisning af ansatte i forbindelse med konkret beordret og dermed uvarslet overarbejde, kan nu få momsen retur fra SKAT.

    SKAT’s tidligere praksis om, at man ikke kunne få momsfradrag for udgifter til bespisning af ansatte og forretningsforbindelser under møder i virksomheden, blev ændret sidste år. Det medførte, at over 1.000 virksomheder rettede krav mod SKAT om tilbagebetaling af momspenge, de tidligere var nægtet fradrag for.

    Nu har SKAT i forbindelse med behandlingen af alle disse tilbagebetalingskrav udsendt en præcisering, idet der nu også åbnes op fra adgang til momsfradrag for udgifter, som virksomheden har afholdt til bespisning af sine ansatte i forbindelse med konkret beordret og dermed uvarslet overarbejde. Det fremgår af et styresignal, som SKAT udsendte i går. Det fremgår også, at SKAT fastholder, at bespisning af medarbejdere og forretningsforbindelser i forbindelse med sociale arrangementer, såsom personalefester og julefrokoster, ikke giver ret til momsfradrag.

    Endelig indeholder styresignalet godt nyt vedrørende SKAT’s forretning af tilbagebetalingsbeløbet. Pengekravet for de gamle perioder, hvor der ikke længere er pligt til opbevaring af regnskabsmateriale, fordeles forholdsvist på årets momsperioder og forrentes altså ikke kun som ét årligt krav.

    Se styresignalet fra SKAT her:
    http://www.skat.dk/skat.aspx?oID=1977142

    Ovennævnte skal ifølge SKAT anses som præciseringer af tidligere udsendte retningslinjer for momsfradragsret. SKAT´s opfattelse er derfor formentlig stadig, at fradragsretten er betinget af, at der skal være tale om bespisning i virksomhedens egne lokaler. Men vi mener også, at montøren/sælgeren, der i forbindelse med overarbejde kører forbi en kiosk eller lignende og tager maden med sig for at spise i bilen kan omfattes af denne åbning.

    Kravene skal i hvert fald rejses overfor SKAT og BDO hjælper dig gerne.

    Har I spørgsmål er I velkomne til at kontakte:

    Seniormomskonsulent Marlene Frentzel Sørensen, 39 15 53 09, mfs@bdo.dk
    Momskonsulent Louise Eide Hartung,96 26 38 74, ljs@bdo.dk



    Til nyhedslisten