Ny selskabslov - skattemæssige forhold(Skat og moms)
10-06-2009 10:12
Af
Stefan Bjerregaard
Folketinget vedtog den 29. maj en ny selskabslov gældende for aktie- og anpartsselskaber, L 170. Samtidig vedtog Folketinget lovforslag L 171, der omhandler ændringer som følge af selskabsloven herunder visse skatteretlige følgevirkninger.
Aktionærlån
Den selskabsretlige adgang til at yde aktionærlån blev ikke vedtaget, som det i første omgang var lagt op til. Hermed bortfaldt også forslaget til bestemmelsen i ligningslovens § 16 E om beskatning af disse aktionærlån. Formålet med bestemmelsen i ligningslovens § 16 E var at forhindre, at den påtænkte selskabsretlige adgang til at yde aktionærlån mv. kunne anvendes som et alternativ til udbetaling af udbytte eller løn.
Selvom et selskab alligevel fremover yder lån til en aktionær i strid med de selskabsretlige regler, vil lånet – selvom det fortsat selskabsretligt vil være forbudt – i skattemæssig henseende blive behandlet som et hvilket som helst andet lån. Skattemæssigt anerkendes således både lovlige og ulovlige aktionærlån.
Skattemæssigt er det de konkrete vilkår og betingelser for lånet og de omstændigheder, hvorunder lånet er ydet, der bestemmer de skattemæssige konsekvenser for aktionæren og for selskabet. Hvis et aktionærlån er ydet på markedsmæssige vilkår, vil lånet have de samme skattemæssige konsekvenser som ethvert andet lån. Aktionæren vil have fradragsret for renteudgifterne, mens selskabet vil være skattepligtige af de tilsvarende renteindtægter.
Hvis et aktionærlån omvendt ikke er ydet på markedsmæssige vilkår, men i stedet er ydet på fordelagtige vilkår – som følge af aktionærindflydelsen – vil der kunne ske en skattemæssig korrektion. En økonomisk fordel for aktionæren vil i den forbindelse efter omstændighederne blive beskattet som udbytte og/eller som vederlag for personligt arbejde.
Skattefri virksomhedsomdannelseLov om skattefri virksomhedsomdannelse indeholder en tidsfrist på en måned for virksomhedsejeren til at indsende de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet i forbindelse med selskabets stiftelse.
Efter de hidtidige regler skal et aktieselskab anmeldes til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 6 måneder efter datoen for stiftelsesdokumentets oprettelse, mens anpartsselskaber skal anmeldes senest 8 uger efter stiftelsesdokumentets underskrivelse. Denne forskel mellem på den ene side anmeldelsesfristerne i selskabslovgivningen og på den anden side anmeldelsesfristen i lov om skattefri virksomhedsomdannelse har i praksis ofte betydet, at man ikke har overholdt tidsfristen på en måned i skattelovgivningen.
Med den nye selskabslov er dette problem løst. Efter selskabsloven er den nye frist for at anmelde et kapitalselskabs stiftelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reduceret til 14
dage. Det vil som hidtil være umuligt at få dispensation for denne frist. Med denne væsentlige reduktion af tidsfristen i selskabsloven, er det praktiske problem med forskellen mellem den selskabsretlige og den skatteretlige frist ikke længere tilstede, idet de selskabsretlige dokumenter fremover vil foreligge inden en måned fra omdannelsen.
Justering af koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne
I forbindelse med den nye selskabslov er der foretaget en justering af koncern-definitionen i selskabsskatteloven så den svarer til koncerndefinitionen i den nye selskabslov og i årsregnskabsloven.
På den baggrund er koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne justeret, så den – ligesom det er tilfældet efter de gældende regler – lægges op ad koncerndefinitionen i regnskabslovgivningen. Formålet har været, at koncerner fortsat skal kunne anvende den samme koncerndefinition både ved skatteberegningen efter sambeskatningsreglerne og ved aflæggelse af koncernregnskabet.
Det er overordnet set vurderingen, at den foreslåede koncerndefinition kun i mindre omfang vil føre til ændringer i kredsen af selskaber, der omfattes af sambeskatningsreglerne.. Der er dog nuanceforskelle mellem den gældende og den ændrede koncerndefinition, idet det tillægges afgørende betydning, hvem der reelt har bestemmende indflydelse i et selskab, uagtet om der formelt besiddes ejerandele.
Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre et datterselskabs økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Ejer et moderselskab ikke mere end 50% af stemmerettighederne i et selskab, foreligger der alligevel bestemmende indflydelse, hvis moderselskabet har
- råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,
- beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i et selskab i henhold til en vedtægt eller aftale,
- beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på selskabet eller
- råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over selskabet.
Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om et selskab har bestemmende indflydelse.
Hvis en koncern aflægger regnskab efter den internationale regnskabsstandard (IAS), vil den foreslåede justering ikke indebære ændringer. I disse tilfælde defineres koncernen således både efter de dagældende regler og de nugældende regler i overensstemmelse med koncerndefinitionen i IAS.
Efter ikrafttrædelsesbestemmelsen er det overladt til økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte tidspunktet for den nye selskabslovs ikrafttræden. Det forudsættes i den forbindelse, at ændringen af koncerndefinitionen i sambeskatningsreglerne vil få virkning for det første regnskabsår, der begynder efter den fastsatte ikrafttrædelsesdato.
Spørgsmål kan rettes til Stefan Bjerregaard, tlf. 9626 3959, sbs@bdo.dk
Læs hele Depechen her
Til nyhedslisten