Navigate Up

    Ny analyse og vejledning sænker udbudsomkostninger(Offentlig revision og rådgivning) 

    20-12-2011 10:00

    Af Specialkonsulent Nikolaj Dickmeiss

    Udbudsrådet har netop offentliggjort en analyse, der stiller skarpt på transaktionsomkostningerne ved at gå i udbud. Analysen er foretaget af BDO Kommunernes Revision og bygger på 21 kommunale cases.

    Analysen viser, at omkostningerne ved udbud i mange tilfælde er højere end nødvendigt.

    Analysen viser også, at selvom der er omkostninger ved at udbyde opgaver, kan det stadig betale sig. I langt størsteparten af de udbud, som indgår i analysen, vurderer myndighederne, at gevinsten har været større end omkostningerne.

    ”Der er gevinster for både virksomheder og myndigheder ved at nedbringe transaktionsomkostningerne ved udbud. En krone sparet, er en krone tjent. Derfor er der behov for, at både myndigheder og virksomheder arbejder sammen for at nedbringe omkostningerne,” siger Jørgen Lindegaard, formand for Udbudsrådet.

    Analysen indeholder en række fokuspunkter som beskriver, hvordan transaktionsomkostningerne ved udbud kan sænkes. Udbudsrådet har lavet en vejledning med en række konkrete punkter, som de offentlige ordregivere og de private tilbudsgivere kan bruge i arbejdet med at reducere transaktionsomkostningerne. Udbudsrådets vejledning kan forhåbentlig bidrage til at sikre en mere smidig udbudsproces for både de offentlige ordregivere og de private tilbudsgivere. Herigennem kan transaktionsomkostningerne holdes nede, så gevinsterne ved udbud realiseres fuldt ud. Analysen og vejledningen finder du her på Udbudsrådets hjemmeside: http://www.udbudsraadet.dk/nyheder/presse/artikel/kommuner-faar-hjaelp-til-funktionsudbud-kopi-1/

    Vil du vide mere

    Du er velkommen til at kontakte:
    Specialkonsulent Nikolaj Dickmeiss
    Telefon.: 2429 5066
    Mail: nid@bdo.dk



    Til nyhedslisten