Når banken kræver sikkerhed(Skat og moms)
25-11-2009 08:57
Af
Birgit Kjeldsen
Den økonomiske krise har ramt rigtig mange selskaber. Underskud og reduceret egenkapital hører til dagens orden. Den slags gør långiverne urolige. Vi ser derfor nu jævnligt eksempler på, at pengeinstitutter — som betingelse for at opretholde eller udvide et engagement — stiller krav om, at en hovedaktionær personligt skal afdække hele eller dele af bankens risiko.
En sådan afdækning kan typisk ske på 3 måder. Enten ved at hovedaktionæren kautionerer for selskabets gæld. Eller ved at hovedaktionæren låner penge til selskabet. Eller ved at hovedaktionæren gennemfører en kapitaludvidelse i selskabet.
De skattemæssige konsekvenser af sådanne tiltag kan i hovedtræk beskrives således:
Kaution
Har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for aktionæren, som dog er skattepligtig af den præmie, som selskabet evt. betaler herfor.
Hvis kautionen på et tidspunkt bliver aktuel, vil aktionæren erhverve et regreskrav mod selskabet, men dette vil næppe kunne indfries. Det ender derfor med et tab.
Et sådant tab er ikke fradragsberettiget hos aktionæren. Det gælder uanset om der er tale om kaution for gæld i danske kroner eller i fremmed valuta, og uanset om der er tale om en hoved– eller minoritetsaktionær.
Lån til selskabet
Et sådant pengeudlån skal forrentes. Sker dette ikke, vil skattemyndighederne som udgangspunkt kunne beskatte aktionæren af en fikseret (skønsmæssig ansat) rente.
Kommer selskabet helskindet gennem den økonomiske krise, vil lånet nemt kunne afvikles igen. Dette vil ikke have skattemæssige konsekvenser for hverken selskabet eller aktionæren.
Hvis selskabet går konkurs, har aktionæren som udgangspunkt ikke fradrag for tabet. Hvis der er tale om et lån i fremmed valuta, vil der dog være fradrag, hvis aktionæren kun er minoritetsaktionær. Altså ejer under 25 % af aktierne i selskabet. Enten alene eller sammen med nærtstående.
Hvis det allerede på udlånstidspunktet er overvejende sandsynligt, at selskabet aldrig vil kunne tilbagebetale pengene, vil lånet skattemæssigt blive kvalificeret som et tilskud og dermed skattepligtigt for selskabet.
Kapitalforhøjelse i selskabet
Ved en kontant kapitaludvidelse får aktionæren som udgangspunkt en skattemæssig anskaffelsessum for de nye aktier svarende til det indskudte beløb. Hvis selskabet senere går konkurs eller aktierne sælges, får aktionæren derfor fradrag for tabet/indskuddet. Skatteværdien heraf vil udgøre op til 42% (fra 2010).
Der gælder særlige regler, hvis selskabet er insolvent på tidspunktet for kapitaludvidelsen og provenuet fra denne anvendes til indfrielse af gæld til aktionæren eller til indfrielse af gæld, som aktionæren har kautioneret for. I så fald nedsættes den skattemæssige anskaffelsessum for de nye aktier til et beløb svarende til værdien af aktionærens fordring / regresfordring.
Hvorvidt selskabet er insolvent, skal vurderes efter forholdene på tidspunktet for kapitaludvidelsen. En negativ regnskabsmæssig egenkapital er ikke i sig selv udtryk for insolvens, da selskabet kan rumme latente merværdier. Fx i form af goodwill.
Særreglen om kontante kapitalindskud i insolvente selskaber gælder også, hvis pengene indskydes i et koncernforbundet selskab. Fx et moderselskab. Det afgørende er, hvad provenuet anvendes til.
Kapitaludvidelser ved apportindskud af fx en bil, en ejendom eller værdipapirer er som udgangspunkt ikke omfattet af særreglen. Et sådant indskud kan derfor være et udmærket alternativ, med mindre selskabet sælger aktiverne med det samme. I så fald vil det formentlig blive sidestillet med et kontant indskud.
Hvad skal man vælge?
Hvis der alene er tale om en midlertidig likviditetskrise og/eller reduceret egenkapital, er kaution eller et pengeudlån klart at foretrække. Det skyldes, at det er nemt at afvikle kautionen eller lånet, når de økonomiske forhold er normaliseret.
Desværre er det svært at vurdere, hvornår der er tale om en midlertidig krise. De fleste vælger at se lyst på tingene, men det kan være dyrt at være optimist. Når først tabet er en realitet — eller tæt på at være det —er det ofte for sent at gennemføre en kapitaludvidelse, hvilket er den eneste sikre metode til at sikre aktionæren skattefradrag.
Med mindre der er tale om et meget velpolstret selskab, anbefaler vi derfor konsekvent, at man overvejer en kapitaludvidelse i stedet for kaution eller lån.
Spørgsmål kan rettes til Birgit Kjeldsen, tlf. 3915 5314, bik@bdo.dk
Til nyhedslisten