Navigate Up

    Multimedier - Hvad kan man gøre i praksis?(Skat og moms) 

    08-12-2009 14:41

    Af Lars Jacobsen

    Mobiltelefoner og bærbare computere er ikke bare helt almindelige — men også helt nødvendige — arbejdsværktøjer for de tusindvis af lønmodtagere, som ikke har et fast arbejdssted. En stor del af disse tager helt automatisk udstyret med hjem. I tasken, i mappen eller i bilen. Ikke fordi de skal bruge det privat, men fordi det er mest praktisk. Både for dem selv og for deres arbejdsgiver. Disse medarbejdere kan kun undgå den nye skat ved enten at stoppe med at tage udstyret — først og fremmest computere - med hjem, eller ved at arbejdsgiveren iværksætter de ovenfor beskrevne kontrolforanstaltninger. Ingen af delene tiltaler hverken lønmodtagere eller arbejdsgivere. Reelt findes der imidlertid kun følgende alternativer:
     
    1. Medarbejderne accepterer at betale skatten.
    2. Medarbejderne betaler skatten, men får lov til at bruge udstyret privat.
    3. Medarbejderne betaler skatten, men tilbydes private multimedier evt. med bruttolønsfinansiering.
    4. Medarbejderne accepterer skatten, men arbejdsgiveren kompenserer hele eller dele af denne.
     
    Ad 1.
    For de fleste vil multimedieskatten højst koste ca. 100 kr. om måneden. De mange protester er derfor nok mest af principiel karakter, og da rådigheden over værktøjerne faktisk er til stor glæde også for medarbejderne, vil man i mange virksomheder formentlig nå frem til, at skatten er en ”krigsomkostning”, som medarbejderne accepterer at betale. Ikke af lyst, men fordi alt andet vil være uholdbart.
     
    Ad 2.
    En mindelig løsning kunne være en aftale om, at medarbejderne rent faktisk får lov til at bruge udstyret privat. For ikke at arbejdsgiverens udgifter herved skal eksplodere, kan der for så vidt angår mobiltelefoner lægges loft over regningernes størrelse.
     
    Ad 3.
    Multimedieskatten koster det samme uanset om medarbejderne har flere arbejdsgiverbetalte multimedier (telefon, bredbånd, hjemme-PC). Hvis arbejdsgiveren derfor — ved siden af arbejdstelefonen — fx tilbyder at betale medarbejdernes private bredbåndsforbindelse, vil dette ikke koste medarbejderne yderligere skat. En sådant personalegode kan gives uden væsentlig merudgift for arbejdsgiveren, hvis godet helt eller delvist finansieres ved, at medarbejderne går ned i løn, hvilket tilmed kan være en fordel for disse.
     
    Ad 4. 
    En sådan kompensation — i form af et personligt løntillæg — er skattepligtigt for medarbejderne. Hvis disse derfor skal have en kompensation, der efter skat giver dem et beløb, der svarer til multimedieskatten, skal de altså have et tillæg på ca. 200 kr. pr. måned. Det vil sige ca. 1.000 kr. om måneden for hver 5 medarbejdere, der skal have kompensation.
     
    Spørgsmål kan rettes til Lars Jacobsen, tlf. 3915 5322, lar@bdo.dk


    Til nyhedslisten