Ministeriet underkender Landsskatteretten i sag om elafgift(Skat og moms)
02-09-2009 10:25
Af
Gert Jessen
Landsskatteretten har i tre afgørelser taget stilling til, hvordan gymnasier skal opgøre den elafgift, der kan fratrækkes vedrørende deres momspligtige aktiviteter med udlejning af lokaler og kantinesalg. SKM2009.338.LSR
Landsskatteretten fastslår, at eftersom en betydelig del af elforbruget dels vedrører momspligtige aktiviteter og dels vedrører momsfritaget undervisning, så er der delvis momsfradrag efter ”omsætningsbrøken” i momslovens § 38, stk. 1. Fradrag for elafgift følger fradraget for moms.
Det tilskud, som gymnasiet modtager – taxametertilskud – skal ikke indgå i fradragsbrøken, således som lovgivningen er udformet. Det vil sige, at tilskuddet ikke reducerer fradragsbrøken.
Så langt så godt. Og gymnasier og andre har at rette sig efter det! Hvis det da ikke lige var fordi, det ikke passer Skatteministeriet, at retspraksis er sådan!
I stedet for at indbringe Landsskatterettens kendelser for domstolene har Skatteministeriet udsendt et styresignal, der direkte siger, at kendelserne er forkerte og at man ikke skal rette sig efter dem. Skatteministeriet mener tydeligvis, at Landskatteretten har glemt at tage stilling til, om momslovens skønsmæssige fordeling efter § 38, stk. 2, burde have været anvendt i stedet. SKM 2009.491.DEP
Hvordan er retspraksis så?
Vi har en overordnet klageinstans, der har afgjort et spørgsmål om moms- og afgiftsfradrag, og vi har et styresignal fra en – i den sammenhæng - underordnet myndighed, der siger noget andet. Umiddelbart mener vi, at så kan borgeren selv bestemme – men det er nok ikke uden omkostninger.
BDO mener
Retspraksis gælder efter vores opfattelse begge veje, sådan at både SKAT og borgerne skal rette sig efter den. Uanset om man synes om det eller ej. Ændringer i gældende retspraksis sker ved at anke afgørelser til en højere instans.
Skatteministeriet har tydeligvis ikke den opfattelse, når en afgørelse går dem imod. For det første gælder den i så fald først, når sagen har været prøvet igennem hele klagesystemet og domstolene, og for det andet kan man altid meddele, at afgørelsen er forkert og derfor ikke kan bruges af andre.
I de konkrete sager må det formodes, at Landsskatteretten, der jo er en administrativ myndighed, har været opmærksom på officialmaksimen, der forpligter retten til at fremskaffe det faktiske og retlige grundlag for afgørelsen. Så når Landsskatteretten ikke bruger momslovens skønsprincip for delvis fradragsret, så er det fordi, det ikke skal bruges, også selvom Skatteministeriet helst ville have det.
Vores råd til institutioner i samme situation er, at de bør bruge den metode, de finder bedst, men skal samtidig være klar over, at SKAT vil gå efter den tolkning, der er mest gunstig for statskassen. Så vil en eventuel ny sag måske kunne afklare retstilstanden.
Spørgsmål kan rettes til Gert Jessen, tlf. 6312 7172, gej@bdo.dk
Til nyhedslisten