Navigate Up

    Medarbejderobligationer(Skat og moms) 

    29-04-2009 10:51

    Af Lars Jacobsen

    Det er i lovforslaget nærmere præciseret, at medarbejderobligationsordningen ophæves med virkning for udlodning af obligationer, der sker den 1. januar 2010 eller senere. Ved ”udlodning” forstås den konkrete faktiske tildeling af obligationen til den ansatte - dvs. typisk det tidspunkt, hvor obligationen båndlægges i arbejdsgiverens pengeinstitut.

    Dog er der foreslået en overgangsregel, der giver mulighed for udlodning senere end 1. januar 2010. Reglen omfatter de situationer, hvor der inden den 22. april 2009 er indgået aftale om medarbejderobligationer og om at disse først udstedes i 2010. Det er en betingelse for at være omfattet af overgangsreglen, at aftalen ikke rækker længere end 12 måneder.

    Med overgangsreglen tages der således højde for de allerede igangsatte ordninger, hvor bruttoløntræk og obligationsudstedelse ikke følger kalenderåret. Har en virksomhed således igangsat en ordning, hvor bruttoløntrækket foregår i perioden 1. april 2009 - 31. marts 2010, hvorefter obligationen udstedes, så vil denne ordning være omfattet af overgangsreglerne.

    Spørgsmål kan rettes til Lars Jacobsen, tlf. 3915 5322.



    Til nyhedslisten