Lovforslag(Skat og moms)
25-11-2009 09:07
Af
Henning Boye
Investorer i visse investeringsselskaber — blandt andet Formuepleje — er fra 2009 blevet underlagt nye skatteregler. For selskabsinvestorer har det vist sig, at de nye regler kan medføre, at de bliver beskattet af fortjenester, som de reelt ikke har haft. Problemet gælder kun selskabsinvestorer, som har ejet deres Formuepleje-aktier mv. i mere end 3 år. Skatteministeren har nu fremsat et lovforsalg (L 55), der løser dette problem. Forslaget kan læses på skatteministeriets hjemmeside,
www.skm.dk, under ”lovforslag”.
Skatteministeren har også fremsat et lovforslag (L 75)om at fastfryse den gældende forlængelse af betalingsfristerne for A-skat og AM-bidrag på det nuværende niveau frem til november 2010.
Som led i finanslovsaftalen har Skatteministeren varslet et lovforsalg, der fra 2010 vil forhøje bundfradraget for private, der udlejer deres sommerhus, fra kr. 7.000 til kr. 10.000. Der vil endvidere blive indført regler, der giver privatpersoner skattefradrag for pengegaver til almennyttig forskning. Og endelig vil der blive givet mulighed for at gamle selvpensionskonti kan hæves skattefrit uanset alder.
Spørgsmål kan rettes til Henning Boye, tlf. 3915 5325, hbh@bdo.dk
Til nyhedslisten