Leo Hansen I/S bliver en del af BDO(Pressemeddelelse)
26-02-2010 10:37
Af
Joan Brønnum Kvist
Leo Hansen I/S Statsautoriserede revisorer i Haderslev bliver nu en del af BDO. Sammenlægningen er i høj grad ønsket af begge virksomheder.
- For at styrke vores position i det sønderjyske har vi efter grundige overvejelser valgt at se os om efter en samarbejdspartner, der indfrier vores ønsker om et stærkt fagligt miljø til gavn for både medarbejdere og kunder. Derfor har vi i længere tid haft en dialog med BDO om et samarbejde, fortæller Carsten Petersen fra Leo Hansen I/S.
- Set fra BDO’s vinkel opfylder sammenlægningen vores ønske om at være stærkere repræ-senteret i det sønderjyske område. Vores virksomheder passer godt sammen, og vi kan fra dag ét løfte opgaver i fællesskab. Vores kundegrundlag, holdninger til kundeservice og ikke mindst vores menneskesyn stemmer rigtigt godt overens, supplerer Jakob Ørkild Jensen, partner i BDO.
- Vi får adgang til flere værktøjer og interne specialafdelinger, hvilket giver os endnu bedre mulighed for at tackle vores kunders udfordringer. Samtidig sikrer vi vores medarbejderes faglige udvikling og karriereforløb, da BDO har et godt efteruddannelsesprogram samt muligheder for interne rokeringer og udstationering, hvis det ønskes, afrunder Carsten Petersen.
Kort om BDO
Revisions- og rådgivningsvirksomheden BDO har kontorer i 31 byer i Danmark. BDO beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, hvoraf over 120 er statsautoriserede revisorer. BDO er markedsledende inden for revision og rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder samt på det offentlige marked.
BDO er en del af det verdensomspændende netværk BDO International, bestående af revisi-onsfirmaer betegnet BDO medlemsfirmaer. Netværket udgøres af mere end 1.100 kontorer i 115 lande med over 46.000 medarbejdere.
BDO har specialafdelinger inden for Skat og moms, It-revision, M&A samt Service og Support.
Yderligere information
Yderligere information om sammenlægningen kan fås ved henvendelse til BDO’s administrerende direktør Anders Heede på tlf. 89 30 78 00.
Til nyhedslisten