Navigate Up

    Kun halv skærpelse af generationsskiftereglerne(Skat og moms) 

    21-12-2011 07:35

    Af Ida Gert Jensen

    Der blev i sidste øjeblik indgået forlig om den i medierne stærkt omtalte skærpelse af den såkaldte pengetanksregel. Det er den regel, som afgør om en virksomhed, der drives i selskabsform, kan generationsskiftes med succession. Altså uden at sælgeren skal betale skat.

    Forliget med de Konservative betyder, at grænsen for såkaldte pengetankaktiver ikke nedsættes fra 75 % til 25 %, som ønsket af Regeringen, men kun til 50 %. Fra nytår er overdragelse af aktier med succession således udelukket, hvis halvdelen eller mere af indtjeningen henholdsvis aktiverne kan henføres til likvider, værdipapirer eller udlejningsejendomme.

    Normalt skal målingen af pengetankaktivernes omfang ske på overdragelsestidspunktet og som et gennemsnit af de sidste 3 regnskabsår. En særlig overgangsregel giver dog virksomhedsejerne mulighed for at forberede sig på de nye vilkår. Frem til udgangen af 2014 vil ejerne nemlig frit kunne vælge mellem at blive vurderet over 3 år eller kun over det seneste år.

    Evt. spørgsmål kan rettes til Ida Gert Jensen, tlf. 3915 5313, igj@bdo.dk



    Til nyhedslisten